Bliv uddannet proceskonsulent - Få styr på fremtidens processer
Vi lever i en verden, der udvikler og ændrer sig konstant. Nye strømninger i samfundet har ført til en øget digitalisering, øget fokus på bæredygtighed og flere nye lovkrav, som tvinger organisationer til at gennemgå flere og større ændringer, hvis de vil have en forretning i fremtiden. Derfor fylder forandringsprocesser mere og mere i de danske virksomheder, men der er brug for de rette kompetencer, hvis processerne skal faciliteres succesfuldt. Og det kræver, at virksomhederne prioriterer at opkvalificere og uddanne deres medarbejdere til at løse den store opgave.
Begreber som forandringsprocesser og facilitering er der ikke noget nyt i. Men de seneste år er der sket meget med den måde, organisationer gennemfører nye processer på. Projekterne er blevet større og mere komplekse. Og det stiller nye krav til proceskonsulenterne, som skal finde nye måder at gennemføre processerne på, hvis de vil have succes.
Før i tiden skulle processer nemlig være så effektive som muligt. Men i dag skal de være så omstillingsparate som muligt. For virksomhederne er nødt til at være agile og fleksible for at leve op til de mange krav, der stilles både af kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og lovinstanser, forklarer proceskonsulent og underviser, Ole Kjeldal Jensen over en Teams-forbindelse:
”Verden er blevet mere kompleks, og alle de nye tendenser, virksomhederne skal håndtere, medfører, at der mangler nye metoder og modeller til at håndtere uforudsigelige situationer. Der er en naturlig kompleksitet og risiko i f.eks. digital eller bæredygtig transformation, som man ikke kan forudsige på forhånd. Og det skal der tages højde for, når man designer forandringsprocessen, hvis man vil have et godt resultat.”
Forskning afslørede et stigende behov for agile og digitale kompetencer
Ole Kjeldal er underviser og medstifter af en uddannelse til proceskonsulenter, som netop skal klæde dem på til at lede processer i en evig omskiftelig verden. Ole selv er lidt af en ekspert, når det kommer til forandringsprocesser og facilitering. Han har nemlig arbejdet i mange år som proceskonsulent, hvor han har hjulpet diverse store organisationer med at implementere og gennemføre større forandringsprocesser. Desuden har han forsket i emnet, og det var netop et Ph.d.-projekt på DTU, der gjorde det klart, at virksomhederne mangler værktøjer og modeller til at håndtere kreative processer på en hensigtsmæssig måde, fortæller Ole:
”Vi opdagede, at der var behov for en ny måde at håndtere processer i virksomhederne. Mange projektledere og ledere har en klassisk vandfaldstilgang til den måde, de håndterer processer og projekter på. Men organisationer bliver påvirket af de her nye strømninger, nye digitale værktøjer og nye generationer. Det ændrer selvsagt måden, vi kører processer på. Selvom proceskonsulenterne var klædt på med nogle generelle værktøjer til at håndtere feedback, konflikt osv., så oplevede vi simpelthen et manglende fokus på en værktøjskasse til at arbejde digitalt og agilt ude i virksomhederne.”
Ifølge Ole er den øgede digitalisering især et godt eksempel på, hvordan strømninger i samfundet har vendt op og ned på måden, proceskonsulenter gør tingene på i dag. For det første implementerer virksomhederne stadig flere digitale projekter i form af nye IT-systemer, som kræver proceskonsulenter, der kender til digitale processer og produkter. Derudover har vilkårene for måden, vi arbejder sammen på, ændret sig i takt med digitaliseringen. Hybride arbejdsformer, hjemmearbejde og kontorer på tværs af byer og landegrænser betyder, at flere og flere processer skal håndteres og faciliteres digitalt via eksempelvis Zoom eller Teams. Og det kræver de rette digitale kompetencer, hvis proceskonsulenterne skal nå i mål:
”Det her med at arbejde sammen over Teams – før i tiden var der ligesom en gængs ide om, at det skulle man da ikke, når man lavede kreativt arbejde. Man skulle mødes og lave nogle workshops og se, om man kunne få tingene til at fungere. Og det er jo bare ikke altid muligt, hvis man har en stor virksomhed, der er splittet ud over mange områder. I dag er det ikke længere en selvfølgelighed, at alle teams og medarbejdere er samlet under samme tag.”
Proaktiv neutralitet – ny måde at håndtere processer på
En af de største fejl, som Ole ser virksomhederne begå, er, at de undervurderer det kreative element i procesfaciliteringen. For selvom de færreste er opmærksomme på det, så er størstedelen af de processer, vi gennemfører i dag, kreative af natur:
”Når man står overfor en kreativ proces, er der ikke en lige linje fra start til endemålet. For endemålet bliver i vid udstrækning skabt som en del af processen. Her kommer begreber som ”Agile”, ”Design Thinking” og ”Samskabelse” ind, fordi vi skal kunne skabe et slutprodukt sammen med dem, der rent faktisk skal bruge det. Og derfor bliver processen anderledes. For når vi ikke ved, hvor vi ender, så kan vi ikke kan forklare det på forhånd. Men vi kan være gennemsigtige og tage folk med i processen og på den måde skabe procestransparens.”
Og det er nemlig den procestransparens og nysgerrighed, som Ole understreger som afgørende for en succesfuld proces. Men det kræver, at man har de rette rammeværk og de rette modeller. Forskningsprojektet mundede derfor ud i et nyt framework, der skal gøre det lettere at håndtere facilitering af kreative processer.
Frameworket hedder Proaktiv neutralitet og er det første bud på en sammenhængende forskningsbaseret ramme for kreativ facilitering. Den gør bl.a. op med den tidligere overbevisning om, at en proceskonsulent eller facilitator altid skal forholde sig fuldstændig neutral hele vejen igennem processen. Tværtimod skal facilitatoren ikke være neutral, men løbende skifte side undervejs i projektet, sådan at de i en periode befinder sig på eksempelvis produktets side og i andre perioder befinder sig på brugernes side osv. Derudover fokuserer frameworket på at arbejde med neutralitet undervejs i processen, så man kan skabe procesærlighed, frihed, lige adgang til information m.m., og det skal gøre det nemmere for facilitatoren at få alle interessenter med ombord.
Uddannelse sikrer effektive processer i din virksomhed
Proaktiv neutralitet er et solidt framework, der kan hjælpe proceskonsulenten med at designe og gennemføre en god forandringsproces. Det skal dog understøttes af andre modeller og værktøjer for, at virksomhederne kan tage det effektivt i brug – f.eks. adfærdsdesign, appreciative inquiry og design thinking. Men det er et håndværk at være en god proceskonsulent. Det kræver, at du har fuldstændig styr på dine værktøjer, og at du er klædt på til at bruge dem. Og selvom værktøjerne kan virke simple, så kan det være svært at bruge dem i praksis. Ifølge Ole er det bl.a. noget af det, man får trænet på uddannelsen på Teknologisk Institut:
”Når vi taler om proceskonsulenter, er det især vigtigt at tilegne sig både modeller og værktøjer. Modeller hjælper med at tænke og reflektere over processer, organisationer og mennesker. Hvordan opdager du de udfordringer, der kan opstå undervejs? Det hjælper modellerne dig med. Værktøjer er handlingsanvisende, og de hjælper os med at løse de problemer og udfordringer, vi finder. På Proceskonsulentuddannelsen 2.0 får deltagerne et framework, der hjælper dem til at finde de rette modeller og værktøjer til den type proces, de står overfor”
Med Proceskonsulentuddannelsen 2.0 får du den nyeste forskning omsat til praksisnær læring. Gennem uddannelsen bliver du trænet i at planlægge og facilitere digitale forløb, og du får nye kompetencer inden for grafisk facilitering, aktiv lytning og kommunikation, workshop-design og afholdelse, agile processer samt ledelse af komplekse processer og forandring. Efter uddannelsen står du stærkere med ny praksisnær viden, en solid digital værktøjskasse og et netværk af ligesindede, som du kan sparre med efterfølgende.