Fra energiforladt til energifyldt: 10 råd til at booste din energi

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Topbillede til 41390

Fra energiforladt til energifyldt: 10 råd til at booste din energi

3 min.

Mange mennesker kæmper dagligt med at finde energi i en travl hverdag. Det kan være meget frustrerende, især hvis det er en konstant følelse, så det går ud over arbejdsopgaver eller dit privatliv. Uanset om det er på grund af arbejde, studie, familieliv eller andre forpligtelser, kan det være en udfordring at komme igennem hverdagen, når energidepoterne er lave.

Træthed og mangel på energi kan påvirke både vores fysiske og mentale velbefindende, hvilket gør det svært at få det bedste ud af dagen, og det kan påvirke vores humør, opgaveudførsel og generelle livskvalitet. Mange mennesker oplever, at de konstant føler sig tappet for energi, selv efter en hel nats søvn, og det kan være frustrerende, at man ikke selv har kontrol over sin krop. 

I denne artikel får du underviser og foredragsholder Gitte Koldtofts 10 råd, der kan hjælpe dig med at genvinde din energi og tackle træthed.

Grafik med råd til at booste ens energi.

10 råd til at få mere energi i hverdagen:

1. Husk H-vitaminer

Få din daglige dosis H-vitaminer. H for humor. Latter er som et festfyrværkeri for din sjæl og kan øge dine energidepoter.

2. Få din daglige dosis N-vitaminer

N for nydelse. Forskning viser, at nydelse og godt helbred går hånd i hånd. Når du nyder noget, så udløses gasarten nitric oxide i kroppen, og det styrker immunforsvaret.

3. Lav mini-meditationer

Start med at sætte 3 minutter af om dagen, hvor du sidder i total ro. Imens du trækker vejret ind gennem næsen, tænker du sætningen: ”Mere energi”. Imens du puster ud, tænker du sætningen: ”Jeg giver slip”.

4. Skab et sundt miljø i din krop

Investér f.eks. i en god saftpresser og drik gerne op til en liter grøntsagssaft om dagen. Drik smoothies med masser af bær. Spis rigeligt med ingefær, hvidløg, chili og gurkemeje, der forebygger hjertekarsygdomme, er rigt på antioxidanter og bidrager til at modvirke oxidativt stress samt booster dit immunforsvar og vedligeholder dit immunsystem.

5. Gå i sauna

At gå i sauna har flere positive sundhedsmæssige effekter ved at affaldsstofferne vælter ud kroppen, når vi sveder, hvilket kan fremme en generel følelse af velvære og give en dejlig måde at genopbygge energien på. Saunaen kan hjælpe med at reducere stress og fremme afslapning ved at løsne spændinger i musklerne og gøre, at vi slapper mere af.

6. Lyt til din indre cheerleader

Træn din hjerne i at bringe din indre cheerleader på banen hver gang dit indre sludrehoved har taget over med negative tanker. Det gør du ved at energi-coache dig selv med følgende spørgsmål: ”Hvilke tanker ville føles lidt bedre nu?”. Øv dig selv i at holde fast i de bedre tanker.

7. Lav plus og minus-lister

Tag stilling til hvilke 10 ting i din hverdag, der dræner dig for energi og hvilke 10 ting, der nærer din energi. Spørg dig selv: Hvordan kan jeg outsource, betale mig fra, bytte mig fra de ting, der dræner? Hvad skal der til for, at de ting, der nærer mig, kommer til at fylde mere i min hverdag?

8. Energistyr med trafiklyset

Selvom du har fysisk tid til at skrive en opgave eller en aftale i kalenderen, er det ikke sikkert, du også har energien til at udføre opgaven eller tage med til aftalen.Del dit liv op i røde, gule og grønne opgaver: røde er de opgaver, der er ekstremt energikrævende, gule er de opgaver, der kræver mellemstor energi fra dig og grønne er de opgaver, du lader op med.Nu er det din opgave at organisere dit liv, så trafiklyset konstant skifter farve, så du dermed undgår, at du har fire røde opgaver på samme dag, så du falder sammen kl. 20.00 som en slatten karklud.

9. Lev som en sprintløber

Vær ikke bange for at stresse dig selv her og nu. Giv alt, hvad du har i dig som en sprintløber, men glem ikke at tage pauser. Stress opstår ikke, fordi du i ny og næ giver dig fuldt ud, men fordi du ikke har balance mellem aktivitet og hvile.

10. Vælg kærlighedens energi

Mange spirituelle mestre siger, at der kun findes to følelser: frygt og kærlighed. Så alt, hvad du tænker, siger og gør udspringer enten fra frygt eller kærlighed. Din opgave er derved at være så meget i samklang med kærlighed som muligt. Dyrk ekstrem venlighed over for dig selv og andre, for det får din spirituelle energi op på uanede højder.

Det er helt naturligt, at dit energiniveau svinger i perioder. Ændringer i livsstil og vaner tager tid, og der er ikke noget quick-fix, så det er nødvendigt at give dig selv tid til at tilpasse dine nye vaner og tankemønstre. Dog bør du være særligt opmærksom, hvis trætheden forekommer i længere perioder, da det kan være et symptom på underliggende helbredsproblemer, der kræver professionel hjælp.

Det er særligt normalt for unge mennesker at være energiforladte og trætte, da deres hjerner fortsat er under udvikling, og de skal tage stilling til mange ting.

Podcast om mere energi

Lyt med i episode #56 hvor Gitte fortæller mere om, hvordan man får energi i hverdagen:


Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere, om enten Gitte eller hvordan man får mere energi, så læs mere om vores mange kursusafholdelser her:

Kilde: Gitte Koldtoft, Underviser ved Teknologisk Institut