Har du styr på dine ledelsesmæssige værdier?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Har du styr på dine ledelsesmæssige værdier?

Har du styr på dine ledelsesmæssige værdier?

4 min.

Kender du dine ledelsesværdier? Læs med her og få tips til hvordan du afklarer dine personlige- og ledelsesmæssige værdier, så du kan få succes som leder.


At være leder er et personligt valg. Da du valgte at blive leder, sagde du samtidig ja til gå forrest og bringe din personlighed, dine holdninger og ikke mindst dine værdier i spil. At gøre dit lederskab personligt er nødvendigt for at opnå den troværdighed og autoritet, som er afgørende for, at dine medarbejderne kan have tillid til dine beslutninger og ønsker at følge dem.

Kender du dine værdier? Har du et klart billede af dem eller blot en mindre tydelig idé om, hvad de består af? Uanset hvad, så udgør dine værdier kernen i dit personlige lederskab og påvirker, hvad du tillægger betydning, og hvad der motiverer dig som leder. Du kan naturligvis sagtens agere uden at kende dine værdier i detaljen. Men det medfører en risiko for, at du kommer til at handle i strid med dine egne værdier hvilket dels fører til, at du kommer til at fremstå utroværdig over for omverden, dels bringer dig i konflikt med dig selv. Succesfulde ledere er i overensstemmelse med sig selv. De er rodfæstede, også når de er under pres, og de evner at ”walk the talk”.

Vil du have succes som leder?

I så fald kan det være nyttigt at kende dine egne værdier på flere planer: Dine grundlæggende personlige værdier i livet - og dine ledelsesværdier. Grundlæggende personlige værdier kan være værdier som frihed, retfærdighed, gavmildhed, spontanitet osv. De hører til i dit personlige og private domæne, men rækker også ind i det professionelle domæne, hvor dine ledelsesværdier hører til. Dine ledelsesmæssige værdier afspejler, hvilke kvaliteter du gerne vil vurderes på som leder, hvilke holdninger du ønsker at bringe i spil. Hvis dine ledelsesværdier ikke hænger sammen med dine personlige værdier, har du måske brug for en alignment-proces.
 


Inspiration til et værditjek

Hvis du som de fleste af os kun har en vag fornemmelse af, hvad dine værdier er, kan du måske få lyst til at kigge nærmere på dem. Det er ikke gjort på 5 minutter. Det er en rejse, der kan vise sig at være særdeles interessant og måske føre til, at du vil justere på et eller flere parametre i dit lederskab. Du kan finde hjælp i disse spørgsmål:


Afklaring af dine personlige værdier:

  • Hvilke vendepunkter har du haft i dit liv?
  • Hvilke situationer har givet dit liv en ny drejning?
  • Hvilke værdier kom til udtryk ved disse begivenheder?
  • Hvilke højdepunkter har du haft i dit liv? Hvad siger de om dine værdier?
  • Under hvilke situationer har du udviklet dig allermest?
  • Hvad vil du gerne roses og huskes for?
  • Hvilken forskel ønsker du at gøre i verden?
  • Hvad er vigtigt for dig i dit liv?

Afklaring af dine ledelsesmæssige værdier:

  • Hvilke værdier insisterer du på at have med i dit lederskab?
  • Hvad vil du gerne være kendt for som leder?
  • Hvad vil du gerne stå for?
  • Hvad ønsker du dine ledere skal sige om dig, når du ikke er der (for det gør de)?

Hvordan ser dine svar ud? Som du forventede? Hænger dine personlige og ledelsesmæssige værdier sammen? Som nævnt, så kræver det personlige værdiarbejde tid til grundig refleksion. Og når du har arbejdet med dine svar på ovenstående spørgsmål, så må du tage et spadestik dybere.
 


Vil du vide mere?

Måske har dette givet dig lyst til at se nærmere på dine ledelsesmæssige værdier. Veje hertil er fx at købe en god bog om emnet, at igangsætte et udviklingsforløb hos en coach, erhvervspsykolog eller en god mentor, eller kurser som fx Dit personlige lederskab, der kommer tæt på lederens personlige udvikling.