Hvad er coaching?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

coaching

Hvad er coaching?

3 min.

Har du også et ønske om at udvikle dig? Coaching er en udviklingspraksis, der tuner ind på dit potentiale, og som ved hjælp af dialog og en målrettet handlingsplan giver dig redskaberne til at nå personlige eller professionelle mål.

Hensigten med coaching er at udvikle potentialer og kompetencer samt at identificere og bryde de barrierer eller hæmmende overbevisninger, der ligger i vejen for at nå et mål. 

Coaching består ofte også at at indse eller få andre til at indse det potentiale, man allerede besidder og dermed styrke troen på sig selv. Det kan også være en måde at få selvindsigt på.

Hvad er coaching?

Coaching er en proces, hvor en coach hjælper coacheen (klienten) med at identificere og nå personlige og professionelle mål. Coaching adskiller sig fra rådgivning, terapi og mentorordninger ved at fokusere på coacheens nutidige situation og fremtidige mål i stedet for at beskæftige sig med fortiden. En coach arbejder med at fremme selvrefleksion og selvbevidsthed ved at bruge forskellige teknikker til at støtte coacheen i at finde sine egne løsninger. Det gøres gennem dialog, hvor man både kan tale om nutidige og fremtidige mål og ønsker. Det er en struktureret og målrettet samtaleproces med det formål at fremme personlig vækst og udvikling.

Historisk set har coaching sine rødder i sportsverdenen, hvor trænere hjalp atleter med at forbedre deres præstationer. I dag anvendes coachingteknikkerne inden for for erhvervslivet, personlig udvikling og mange andre områder. Alle typer af coaching handler i høj grad om at få større indblik i tanker, følelser, behov og endnu ikke udfoldede ressourcer og egne muligheder.

Hvordan kan coaching hjælpe dig med at nå dine udviklingsmål?

Coaching opfattes ofte som en metode til at bryde negative vaner og tankemønstre, så det ikke er en forhindring for de mål, man drømmer om at opnå. 

Derfor kan coaching altså både være gavnligt i dit privatliv, men det kan også have store fordele som et fagligt redskab til at skabe bedre samarbejde og til at nå målsætninger professionelt. 

At coaching er et effektivt værktøj til personlig og professionel udvikling skyldes flere ting: 

  • Klarhed og fokus: Coaching hjælper dig med at definere dine mål klart og præcist. Ved at arbejde med en coach kan du få en bedre forståelse af, hvad du virkelig ønsker at opnå og hvorfor.
  • Handlingsplan: En coach hjælper dig med at udvikle en konkret handlingsplan med specifikke skridt, der skal tages for at nå dine mål, f.eks. ved at bryde store mål ned i mindre, håndterbare opgaver.
  • Ansvarlighed: Regelmæssige møder med din coach sikrer, at du bliver holdt ansvarlig for dine handlinger, og at du forbliver fokuseret og motiveret til at følge din plan.
  • Færdigheder og værktøjer: Coaching kan hjælpe dig med at udvikle nye færdigheder og give dig værktøjer til at håndtere udfordringer. Det kan f.eks. være kompetencer i tidsstyring, bedre kommunikation til stresshåndtering og beslutningstagning.

Hvad kan coaching bruges til?

Du kan bruge coaching inden for mange områder og emner alt efter din situation, og hvad du ønsker at få ud af det. Du kan bruge en coach, hvis du har en udfordring, du gerne vil løse, noget du vil forbedre eller en drøm, du vil opnå. Selvom venner, familie, kæreste osv. ofte kan snakke med dig om dine udfordringer eller drømme, kan det være meget mere brugbart at tale med en, som ikke kender dig personligt. Ved at bruge en coach får man en professionel sparringspartner.

Coaching kan f.eks. gives eller fås ved ønske om:

  • At afklare egne mål
  • Afklaring af personlige værdier
  • At kunne gå fra idé til handling
  • At løse en konfliktsituation
  • Bedre samarbejde
  • Mere motivation
  • Bedre kommunikation
  • Karriereudvikling.

Ovenstående er ofte udfordringer, der kommer i vejen for selvudvikling og drømme. Her kan du få eller give coaching til at løse problematikker og nå de mål, du drømmer om.

Ledelsescoaching: Vejen til effektivt lederskab

Ledelsescoaching er en specialiseret form for coaching, der fokuserer på at hjælpe ledere med at udvikle deres ledelsesfærdigheder. Formålet med ledelsescoaching er at gøre ledere mere bevidste om deres egne styrker og svagheder og at udstyre dem med de nødvendige værktøjer til at kunne udvikle og motivere deres medarbejdere.

Lær at coache professionelt 

Hvis du ønsker at coache andre, kan du lære metoder bag coaching på et af vores coachingkurser. Her får du styr på din rolle som coach og lærer de mest basale teknikker i metoden f.eks. spørgeteknikker. 

Med et coachkursus får du teoretiske og praktiske erfaringer med coachrollen, som du kan bruge i din karriere. 

Vil du vide mere?

Se vores udvalg af coaching kurser herunder: