Hvad er Javaprogrammering?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af Java logoet og en orange baggrund

Hvad er Javaprogrammering?

5 min.

Vidste du, at Java er et af de mest anvendte programmeringssprog i verden? I denne artikel introducerer vi dig for det populære programmeringssprog, Java, og så fortæller vi dig, hvorfor det kan være en god idé at have kompetencer inden for netop dette programmeringssprog. 


Du tænker sandsynligvis ikke over det, men når du navigerer rundt i et CRM-system på arbejdspladsen, eller når du spiller et spil på din mobil, så er der stor sandsynlighed for, at Java er blevet brugt til at udvikle det.

Hvad er Java?

Det objektorienterede programmeringssprog, Java, fik sin indtræden på markedet i 1995 og blev udviklet af computerspecialisten, James Gosling, i Sun Microsystems. Sidenhen har Oracle opkøbt Java i 2009.
Faktisk udspringer Java fra det allerede eksisterende programmeringssprog C++. De to programmeringssprog minder derfor i et vist omfang om hinanden, men der er også nogle ting, der adskiller dem.

I tidernes morgen var formålet med Java, at det skulle fungere som en mere forenklet og kraftfuld udgave af C++. For flere programmører var det nemlig for kompliceret en opgave at anvende C++, så man besluttede sig for at videreudvikle det. Java er derfor et simplere programmeringssprog med en knapt så stejl læringskurve, og det er nemmere at forstå sammenlignet med andre programmeringssprog på markedet.


Kør Java på mange forskellige styresystemer

Det fede ved Javaprogrammering er bl.a. også, at du kan anvende det på rigtig mange platforme, såsom Windows, Unix, Linux og Mac. Netop af den årsag bliver Java også betragtet som et ”general purpose language”, hvilket betyder, at programmet kan anvendes til at programmere på flere forskellige platforme.

Java har altså en bred anvendelighed, som har bidraget til, at programmeringssproget er blevet meget udbredt på verdensplan. I modsætning til Objective-C, som hovedsageligt kan bruges med Apples produkter, så favner Java altså en del bredere. 

Hvilke Java-versioner findes der?

Når du skal i gang med Java, så er det godt at vide, at der faktisk findes flere forskellige versioner, du kan drage nytte af eller vælge imellem, afhængig af hvad dit formål er. Grundlæggende findes der tre versioner, som bliver kaldt Java SE, Java ME og Java EE. 

Når versionerne sammenlignes, kan de hver især noget specielt og besidder forskellige styrker. Herunder får du en kort forklaring på, hvordan versionerne adskiller sig fra hinanden, og hvilke kvaliteter de indeholder:

Java SE – Standard version: 

Denne version af Java er den mest anvendte og betragtes som standardudgaven. Denne udgave er også henvendt normale arbejdsmiljøer. 

Java EE – Enterprise version: 

Hvis du sidder i en større organisation eller arbejder med større programmer, så er Java EE helt perfekt. Denne version er nemlig en udvidelse af standardversionen, og af den årsag har den også et større omfang af funktioner og biblioteker. Java EE er opbygget til at udvikle komplekse server-applikationer.

Java ME – Mikro version:

Sammenlignet med de to ovenstående versioner af Java er denne version en mindre en af slagsen. Java ME er målrettet programmører samt programmer, hvor der er begrænsede ressourcer. Den bruges blandt andet til at udvikle spil og mobile apps. 

Hvilke sammenhænge kan du bruge Java i?

Når du bruger Java, er alsidighed en del af pakken. Det vil sige, at du ikke behøver at bekymre dig, om at anvende flere forskellige programmeringssprog, hvis du skal gennemføre forskellige projekter. Du kan nemlig bruge Java i mange forskellige sammenhænge. Herunder samler vi nogle af de mest typiske eksempler, som blot er få ud af mange: 

Webapplikationer

Java kan bruges som hjælp til at udvikle forskellige webapps. Du kender nok Twitter og LinkedIn, men vidste du, at Java er blevet anvendt, da disse to webapps skulle udvikles? 

Mobilapps

Velkendte apps, såsom Spotify og Signal, er også funderet i Java. Faktisk er de fleste mobilprogrammer opbygget med Java, og det skyldes blandt andet, at sproget har en stærk alsidighed og stabilitet, som foretrækkes af udviklerne. 

Spil

Ved at udvikle dine kompetencer i Java har du også mulighed for at lave dine egne spil. Det populære spil, Minecraft, er blandt andet blevet skrevet i Java. 

Enterprise-løsninger

En anden populær mulighed er også, at du kan lave enterprise-løsninger i Java. Inden for enterprise-udvikling bruges Java til at udvikle større og mere komplekse systemer, såsom CRM- eller ERP-systemer.

Vil du vide mere?

Vil du gerne øge dine kompetencer i programmeringssproget, Java, så tilbyder Teknologisk Institut en række forskellige kurser inden for emnet. 

Hvad enten du ønsker at lære Java på et grundlæggende niveau, eller du ønsker at bygge videre på dine nuværende kompetencer, så tilbyder Teknologisk Institut et relevant Java kursus til dig.

Herunder har vi samlet et udpluk af kurser inden for Java: