Hvad er stress og hvordan slipper vi af med det?
Stress er et begreb, der ofte bliver brugt i hverdagslivet - også selvom der måske slet ikke er tale om egentlig stress. Man kan nemlig sagtens have travlt uden at være stresset. Og modsat kan man også godt være stresset uden at have travlt.
Travlhed handler om i en periode at skulle operere i højt tempo, og det fører ikke nødvendigvis til stress. Mange trives faktisk ganske godt med at arbejde i et højt tempo, hvis rammerne om arbejdet ellers er gode (1).
Hvad er stress?
Stress kan defineres som en evolutionært betinget biologisk respons (kæmp eller flygt respons), der sætter krop og sind i en alarmtilstand, der sikrer os bedst mulig håndtering af en nødsituation. Kortvarig stress kan sammenlignes med det der sker, når du skal flygte fra løven på savannen. Signalstoffer som adrenalin og kortisol udskilles og skærper dine sanser, og sætter dig i stand til at reagere hurtigt (2). Den kortvarige stress er, når du i en kortere periode føler dig stresset fx op til afleveringen af en stor rapport. Men så snart rapporten er afleveret, er din krop ikke længere i alarmberedskab, og stressen forsvinder. Den kortvarige stress er med til at skabe toppræstationer i arbejdslivet. Den er ikke farlig, så længe man har mulighed for at restituere efterfølgende, når udfordringen er overstået (1).
Den langvarige stress opstår, når det, der stresser, ikke forsvinder, og kroppen derfor er i alarmberedskab i en længere periode. Langvarig stress kan have en masse negative konsekvenser både fysisk og psykisk.
Stress kan opstå som respons på såvel ydre som indre ’begivenheder’, og stress er ofte resultatet af en proces, hvor det er den enkeltes vurdering af, hvor krævende og væsentlig en given situation er i kombination med vurderingen af egne ressourcer, herunder oplevelsen af kontrol og valgmuligheder. Man kan sige at stress er en reaktion på en skæv balance mellem belastninger og ressourcer.
Stress er ikke nødvendigvis udelukkende en reaktion på belastninger på arbejdspladsen. Det kan lige så godt være en reaktion på hjemmefronten, der stresser fx skilsmisse, problemer med børnene mm. Oftest er det dog en kombination af ting, som sker både derhjemme og på arbejdet, som udløser stressen. Stressreaktioner skelner nemlig ikke imellem private og arbejdsmæssige faktorer.
Mulige stressfaktorer i organisationer
- Uvished om egen aktuelle og fremtidige situation
- Fyringer og stillingsnedskæringer
- Urealistiske krav
- Travlhed - manglende information, inddragelse eller baggrundsorientering
- Uklare roller
- Store forandringer
- Ændringer i jobindhold, arbejdsroller og arbejdsområde
- Vanskeligt samarbejde
Hvordan reagerer vi på stress?
Hvad der trigger stress (stressorer), og hvor kraftigt og langvarigt vi oplever stress (stressrespons) er individuelt. Vi reagerer nemlig forskelligt på de samme oplevelser og begivenheder, og alvoren af stress afhænger derved også af, hvor hyppigt, kraftigt og vedvarende vi oplever stress. Det, som stresser én person, stresser ikke nødvendigvis en anden.
Herunder er en række reaktioner på stress beskrevet, både de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner:
1. Fysiske reaktioner
- Hjertebanken
- Hurtigt, overfladisk åndedræt muskelspændinger
- Fingerskælven
- Øget svedtendens
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Fordøjelsen påvirkes
- Immunforsvaret påvirkes
2. Psykiske reaktioner
- Irritabel og aggressiv
- Uro og rastløshed
- Dårligere hukommelse
- Angst, manglende overblik
- Tristhed, depression
- Tankemylder
3. Adfærdsmæssige reaktioner
- Søvnløshed
- Hyperventilation
- Følelseskulde
- Uengagerethed
- Indesluttethed
- Vrede og aggressivitet
- Ubeslutsomhed
- Øget sygefravær
Hvordan håndterer vi stress?
Hvordan håndterer du så stress? Du bør både håndtere de eksterne stressorer og de interne. Dog er det ikke sikkert, du selv kan komme stressen til livs, og det er derfor vigtigt, at du snakker med din læge, leder og familie om din stresstilstand, så du kan få den rette hjælp til at få det bedre.
Herunder er en række gode råd til, hvad du kan tage fat på:
1. Udadrettet håndtering – hvor vi gør noget ved eksterne stressorer
- Ændre arbejdsvaner og arbejdsgange
- Hold pauser
- Diskuter belastninger med leder og kolleger
2. Indadrettet håndtering – hvor vi gør noget ved vores kropslige, tanke- og følelsesmæssige respons på stressorer
- Ændre opfattelse eller skifte fokus
- Forbedre sine kompetencer
- Mental træning
- Afspændingsteknikker
- Ressourcetænkning / positiv revurdering
What not to do!
|
Forebyggelse af stress
Stress kommer ikke ud af det blå, men udvikler sig typisk gradvist. Ved at kende faresignalerne på stress, kan du bedre gribe ind i tide.
Her en række tegn på stress, som du bør være opmærksom på (3):
- Forøget sygefravær
- Fysiske problemstillinger eller manglende energi
- Humørforandringer – være irritabel eller have en kort lunte
- Manglende overblikket
- Springe frokosten over eller spise den under arbejdet
- Svær at få øjenkontakt med
Vil du vide mere?
Vil du lære mere om stress og trivsel på arbejdspladsen, udbyder Teknologisk Institut en række kurser inden for stressforebyggelse på arbejdspladsen:
- Træn din mentale kapacitet og balance - reducér risiko for stress
- Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen
Kilder:
- Forstå og forebyg stress, Branche Fællesskab Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration
- Fra stress til trivsel, Videncenter for Arbejdsmiljø
- Guide til lederen - sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet, Region Nordjylland