Lær de administrative områder i Jira, og dyk dybere ned i, hvordan Jira-brugeres løbende ønsker til procesoptimering konfigureres i Jira. Kurset fokuserer på helheden, hvor der på den ene side er et ønske om at opretholde en god administrativ styring af Jira-instansen, så den ikke støver til, samtidig med at det også skal være muligt for Jira-brugerne at få understøttet deres behov.
Kurset er for dig, som bestræber eller skal i gang med Jira-administratorrollen. Du ønsker en struktureret introduktion til administrationsmodulet i Jira og viden om, hvordan forretningsbehovet effektivt understøttes.
Den typiske profil er ofte ansatte i udviklingsafdelinger (projektledere, udviklere, eller lignende). Sidder du som 2.level driftsperson er kurset også relevant.
Vi anbefaler, at du har arbejdet med Jira i 1-2 år. Kan du ikke opfylde dette, anbefaler vi et halvt års erfaring som Jira-administrator eller at have gennemført kurset Introduktion til Jira.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Maks. 14 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på engelsk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Kurset bliver afholdt på dansk, men materialet er udviklet af Atlassian og er på engelsk. Ved starten af kurset udleveres et kompendium med slides og øvelser.
Nils er uddannet Cand. Scient. Teknoantropolog fra Aalborg Universitet og har erfaring med konsulentarbejde indenfor agil opgavestyring med Jira og Confluence. Nils er certificeret i SAFe 5 Agilist, Agile Development med Jira Software og Jira Project Administration. I undervisningen lægger Nils vægt på at interagere aktivt med deltagerne og levere praktiske eksempler og diskussioner i undervisningen.
Malene arbejder som Digital Transformation Consultant, her hjælper hun organisationer med at tilpasse og konfigurere Jira og Confluence installationer. I sit arbejde som konsulent har hun erfaring i at afholde workshops, med mål for at afdække behov, arbejdsgange og processer. Malene er certificeret Confluence Administrator og Jira Service Management Administrator. Hun har i sin undervisning fokus på et interaktivt rum, hvor kursisterne tør stille spørgsmål og teorien bliver forstået i praksis.
Tanya arbejder til dagligt som konsulent, hvor hun rådgiver kunder til at forbedre deres interne processer og den efterfølgende implementering af Jira og Monday.com. Tanya har erfaring i at afholde workshops og undervise i Atlassian produkter for virksomheder. I Tanyas undervisning har hun fokus på at engagere og inddrage kursusdeltagerne og formidle undervisningen ud fra deltagernes individelle erfaring.
Sarah er uddannet softwareudvikler og arbejder til dagligt med at konfigurere og opgradere i Jira og Confluence. Sarah er certificeret i ACP-610 Projekt admin i Jira. I undervisningen lægger Sarah vægt på at skabe et interaktivt undervisningsmiljø, hvor kursisterne får praktiseret teorien. Hun har ligeledes fokus på at formidle undervisningen på kursisternes individuelle niveau.
Taastrup 27. - 28. februar 2025 | |
Taastrup 28. - 29. maj 2025 | |
Taastrup 3. - 4. december 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Som projektleder har du det overordnede ansvar for at få et projekt i mål. Her er 10 vigtige kompetencer, du skal besidde som projektleder for at komme succesfuldt i...
Læs mereProjektlederuddannelse kan være afgørende for projekters succes. Mange projekter fejler eller er udfordrede på deres mål. Hvordan kan vi opbygge en projektkultur, så...