10 gode råd til at lindre dagligdagens stress

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

10 gode råd til at lindre dagligdagens stress

5 min.

Mange mennesker føler sig stresset på jobbet. Uanset hvor du arbejder, eller hvad du arbejder med, oplever mange, at der er for meget at lave og ikke nok tid til at lave det i. Det kan i værste tilfælde føre til stress. Få her 10 gode råd til dagligdagens stress

Det er svært at slappe af i et stressfuldt klima – så hvordan overvinder du stress, så du kan yde dit bedste? Her er 10 enkle metoder til at bekæmpe stress:

1. Kend dine stressfaktorer

En god måde at lindre din dagligdags stress på, er ved at finde ud af, hvor den kommer fra. Før en dagbog over din arbejdsuge for derved at identificere, hvilke situationer der skaber mest stress, og hvordan du reagerer på disse situationer. Før regnskab over dine tanker og følelser, samt hvilke personer og omstændigheder der er involveret. Hvis du kender kilden til dine frustrationer og din stress kan du lettere eliminere og undgå den.

2. Praktiser mindfulness

Meditation og dybe vejrtrækningsøvelser kan lindre stress. Start med at bruge et par minutter hver dag, på at sidde helt stille og koncentrere dig om din vejrtrækning. Mindfulness hjælper dig med at fokusere målrettet på en enkelt aktivitet uden distraktion – en øvelse der kan berolige dig fysisk og mentalt.

3. Etabler grænser

I disse tider føles det ofte som om vi skal være tilgængelige 24/7. Det er ligeledes grunden til, at det er så vigtigt, at du sætter grænser. Nogle muligheder du bør overveje er: Tjek ikke e-mails hjemmefra eller om aftenen, sluk telefonen under aftensmaden, lad være med at arbejde i weekenderne. Når du etablerer ritualer og sætter grænser, etablerer du ro.

4. Lær at give slip på ting

Lad ikke noget, der er længe gjort og ovre, fortsætte med at genere dig. En stor del af styring af stress er at lære at løsne de ting, du ikke kan kontrollere – det inkluderer alt i fortiden. Du kan ikke ændre de ting, der er sket, men du kan styre din holdning, og hvordan du håndterer disse ting.

5. Bevæg dig

En af de bedste måder at reducere stress på er at motionere det væk. At være udendørs kan være særligt gavnligt – sørg for at gå en tur eller cykle, hvis du kan. Enhver form for motion, om det er udendørs eller indendørs, er godt for dig. Bevægelse i kroppen er en humørforstærker, som producerer endorfiner, der får dig til at føle dig mere afslappet.

6. Lær at sige nej

Stop med at please andre mennesker. Du kan forenkle dit liv ved at lære at sige nej. Jo mere du siger nej til ubetydelige ting, desto mere tid har du til at sige ja, til alle de ting du holder af at foretage dig.

7. Husk et godt grin

Undersøgelser viser, at latter kan reducere stress og faktisk styrke dit immunforsvar. Find noget at grine af.

8. Fokuser på det positive

Positiv tænkning handler ikke om at forvente, at det bedste altid sker – det handler derimod om at acceptere, hvad der sker og få det bedste ud af det. At bygge positive ritualer kan hjælpe dig med at holde negativiteten i skak.

9. Lær ikke at tage ting personligt

Hvis du tager alt personligt, vil du forblive fornærmet resten af dit liv. Hvad andre mennesker gør er normalt en afspejling af deres egne problemer og har ikke noget med dig at gøre.

10. Tag dig tid til at genoplade

For at undgå stress og udbrændthed har alle brug for tid til at genopbygge, genoplade og genvinde. Når det er muligt, så tag dig tid til at slappe af og slappe helt af, så du kan komme tilbage og føle dig nyfødt og klar til at yde dit bedste.


Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut har vi flere forskellige kurser i stressforebyggelse. På kurserne får du konkrete værktøjer og metoder til at forebygge og håndtere stressmeldinger. Du får indsigt i egne styrker, og hvordan du bruger dem, så du får mere overskud. Kurserne i stresshåndtering lærer dig at navigere klogt i en travl hverdag. Læs mere om kurserne, eller ring til os på  72 20 30 00, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.