Læringsformer - Traditionel undervisning

Ida  Fredslund

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 07.

På Teknologisk Institut udbyder vi en bred vifte af forskellige læringsformer på vores kurser og uddannelser.

Læringsformer - Traditionel undervisning

Traditionelt set foregår læring oftest ved, at man er fysisk tilstede i et undervisningslokale sammen med andre, der skal lære med hjælp fra en dygtig underviser. Dette kalder vi traditionel undervisning – og det kan du finde i langt størstedelen af vores kurser, seminarer, konferencer og uddannelser. Undervisningen leveres af en eller flere eksperter inden for det enkelte fagområde, som sørger for at strukturere og gennemgå det faglige indhold.

Ved traditionel undervisning har du fordelen af, at tid og sted er afsat til at fokusere på det, du skal lære. Du har god mulighed for at stille spørgsmål til underviser og samtidig sparre og erfaringsudveksle med andre kursister. Dermed kan du udvide dit faglige netværk. Du får med det samme afprøvet den nye viden gennem relevante øvelser, refleksioner og dialog. Det er intensiv læring, der foregår over 1-2 eller flere dage, og en traditionel undervisningsdag ligger i tidsrummet fra kl. 9.00 til 16.00. Ved disse typer af arrangementer er der altid undervisningsmateriale og fuld forplejning inkluderet i kursusprisen. Traditionel undervisning kræver, at man deltager på udvalgte kursusdage – og kan indebære rejsetid og evt. overnatning.

Den traditionelle undervisning kan inddeles i kurser, seminarer, konferencer og uddannelser:

Hvad er et kursus?
Et kursus kan vare fra 1 til flere kursusdage. Her veksler undervisningen oftest mellem underviseroplæg, dialog og diskussion mellem underviser og kursister, spørgsmål og svar samt i nogle tilfælde gruppeøvelser. Ved mange af vores IT-kurser foregår undervisningen i et PC-lokale.

Hvad er et seminar?
Seminarer varer typisk én dag. Et seminar differentierer sig fra et kursus ved, at der kan være op til 100 deltagere, hvorimod vores kurser har et begrænset deltagerantal (oftest max 10, 12 eller 16 deltagere). Med mange deltagere er der mindre plads til deltagerinvolvering, og det vil primært være underviseren, der er på. Til gengæld er et seminar billigere end et kursus - og dermed en nem og billigere vej til ny viden.

Hvad er en konference?
På Teknologisk Institut varer alle vores konferencer typisk 1-2 dage. Et konferenceprogram består oftest af kortere oplæg fra flere forskellige fageksperter og andre relevante foredragsholdere.

Hvad er en uddannelse?
Vores uddannelsesforløb strækker sig typisk over 8-15 uddannelsesdage, hvor undervisningen er opdelt i moduler af nogle dages varighed. Undervisningen veksler mellem ekspertoplæg, teori, praksis, debat, erfaringsudveksling og gruppeøvelser.


Tilbage til "Læringsformer" >>