Kurser

2 dages kursus 
Læring inden for et specifikt emne

Ledelse i et driftsorienteret og håndværksfagligt miljø

Tid & sted
Tilbydes som firmakursus.

Kontakt os på tlf. 7220 3000 eller skriv til kurser@teknologisk.dk for at høre mere.
Pris efter aftale
Nr. 90335 A

Deltag på kurset, hvor du lærer at finde balancen mellem ledelse og faglighed og styrke din identitet som leder. Du bliver klædt på med praksisnære ledelsesværktøjer, så du som leder kan opbygge din professionelle lederidentitet.

God ledelse er en nødvendighed for dig og din virksomhed

Som leder i håndværksmiljø hviler dit lederskab på din faglighed. Du er måske tømrer, elektriker eller ingeniør, og fagligheden fylder og er vigtig for dig. Derfor vinder fagligheden nok ofte over din ledelsesrolle. Men ledelse er ikke venstrehåndsarbejde ved siden af det ”rigtige” arbejde, håndværket. Ledelse er et fag, som skal trænes som alt andet. Ved at udvikle dit lederskab styrker du dine medarbejderes motivation og deres resultater. Du får desuden nemmere ved at fastholde det rette personale.

Deltagerprofil

Uanset om du er teamleder, projektleder, driftsleder, mester, ’sjakbajs’, formand eller håndværksmester i et håndværksmiljø, så vil dette kursus omhandle emner og værktøjer, som du kan anvende direkte i din dagligdag.

Udbytte

  • Find balancen mellem ledelse og faglighed, så begge dele bliver prioriteret
  • Sæt fokus på din ledelsesrolle og din lederstil
  • Få værktøjer og viden til at udvikle og styrke dit lederskab
  • Få redskaber til at arbejde med motivation, kommunikation og samarbejde
  • Få inspiration til at omsætte ledelsesværktøjerne til praksis i din hverdag
  • Gennemfør praktiske øvelser og få mulighed for at arbejde med dit lederskab
  • Deltag i erfaringsudveksling med andre ledere i et håndværksfagligt miljø

Indhold

  • Ledelsesværktøjer og metoder til at motivere dine medarbejdere i den daglige drift
  • Kommunikationsværktøjer til at holde professionelle samtaler – både de faglige, de vanskelige og dem af mere privat karakter
  • Metoder til at afstemme forventninger og sætte fælles mål
  • Viden om, hvordan du sætter retning og sikrer, at I kommer i mål

Kurset er praksisnært med eksempler fra din hverdag, og du kommer ikke til at sidde på en stol og falde i søvn – du skal selv være aktiv! Du bliver introduceret til en række metoder og værktøjer til god ledelse i et håndværksfagligt miljø. Du får mulighed for at prøve nogle af dem af, så du kan danne dit eget indtryk af, hvilke værktøjer der passer bedst i din hverdag. Du udveksler erfaringer med andre deltagere fra branchen, som helt sikkert kan genkende dine udfordringer. Vi slutter af med at lægge en plan for din første måned med dine nye værktøjer.

25649
Underviser

Helle Gaarn

4.37/5 (444 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Helle Gaarn har en baggrund som ingeniør med stor praktisk erfaring som leder på diverse byggepladser. Hun kender derfor alt til det at være leder i et driftsorienteret og håndværksfagligt miljø. Hun har stået i spidsen for flere store forandringsprojekter i ingeniørbranchen og ved, hvad det kræver af ledelsesværktøjer at køre sådanne projekter sikkert i mål. Hun har stor undervisningserfaring inden for ledelse, hvor hun gerne trækker på sin praktiske erfaring som bl.a. byggechef.