Nudging: Sådan skaber små skub store forandringer

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Grafik, der viser en mand på vej op ad en arm med trappetrin. Armen peger med pegefinger og tommelfinger opad, så det nudger manden til at gå op.

Nudging: Sådan skaber små skub store forandringer

4 min.

Nudging er et begreb, der anvendes inden for adfærdsvidenskab, økonomi og politik. Det handler i høj grad om at gøre det let at tage de rigtige valg i en travl hverdag. Et nudge kan påvirke dig til at vælge det bedste for dig. Derudover kan nudging anvendes som en effektiv metode til at angribe typiske problemstillinger, som mange ubevidst møder i hverdagen.

Nudging er blevet en vigtig del af moderne adfærdsforskning. Her har man i mange år forsket i, hvorfor vi mennesker ofte fejler i at omsætte gode intentioner til handling. Nudging skal forstås som en tilgang til adfærdsforandring, som skal forsøge at løse denne udfordring ved at påvirke menneskers beslutning på en positiv måde uden at begrænse deres valgfrihed.

Hvad er nudging?

Nudging er en metode, der bruges til at påvirke folks adfærd ved at ændre den måde, valgmuligheder præsenteres for dem. Et nudge kan beskrives som et kærligt, men bevidst lille puf i den rigtige retning. Intentionen med det lille puf er at påvirke din eller andres adfærd i en bestemt retning, uden at bruge en løftet pegefinger eller at begrænse valgmulighederne for dig selv eller andre.

Hvordan kan man nudge?

Nudging er forholdsvis billige initiativer, som kan være adfærdsforandrende, samtidig med at folk selv har mulighed for at vælge. Nudging er især blevet populært i forbindelse med de mange velfærdsudfordringer, samfundet står overfor, herunder ressourceudtømning, global opvarmning, fedmeepidemi og stadig stigende sundhedsudgifter.

Et velkendt eksempel på nudging er de grønne fodspor i f.eks. det Københavnske gadebillede, der leder hen til skraldespande. Et klassisk eksempel på nudging er placeringen af de sunde madvarer i øjenhøjde i supermarkedet, mens de usunde madvarer placeres ude i hjørnerne. Dette lille nudge øger sandsynligheden for, at folk vælger de sundere alternativer uden at fjerne de usunde muligheder.

I Norge har man lavet et forsøg inden for hotelrestauranter, hvor man opnåede en reduktion på 20% inden for madspild ved blot at gøre tallerkenerne mindre.

Disse eksperimenter er blot få ud af en lang række, der viser, at vores intentioner, som oftest ikke fører til de rette handlinger, medmindre vi går ind og manipulerer med det, vi kalder adfærdsarkitekturen – de forhold, som påvirker vores handlinger og vores adfærd.

Vi kan forsøge at påvirke folk med kampagner og information, men i sidste ende udgør de kun en lille del af løsningen på disse udfordringer. Adfærdsarkitekturen kan derfor være altafgørende.

Hvorfor har vi brug for nudging?

Vi mennesker er ikke altid bevidste om, hvad vi gør, og vi er ikke altid rationelle aktører, der træffer beslutninger baseret på fuld information og nøje overvejelser. Vi er påvirket af kognitive biases, følelsesmæssige tilstande og sociale normer, der kan føre til dårlige valg, og mange af vores handlinger sker derfor ud fra automatik. Når hjernen arbejder per automatik, er det ikke altid, at den træffer de beslutninger, der er bedst for dig. Hjernen er kun i stand til at alarmere dig om en umiddelbar fare, men desværre ser den ikke altid det, som kan være farligt for os ude i fremtiden – som f.eks. konsekvenser ved at spise usundt, der eventuelt kan lede til livsstilssygdomme.

Nudging adresserer disse udfordringer ved at tage højde for vores menneskelige tendenser og svagheder. Et nudge kan hjælpe denne ubevidste del af din hjerne til at vælge det rigtige, uden du egentlig selv er opmærksom på det. Nudging påvirker dine standardindstillinger ved at gøre dem mere hensigtsmæssige, f.eks. ved at placere frugten foran kagen.

Skab forandringer med nudging på arbejdspladsen

Nudging kan med fordel inddrages til at skabe adfærdsændringer på din arbejdsplads og i mange tilfælde bidrage til et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I flere virksomheder bruges det til at stimulere bevægelse, at få medarbejdere til at drikke mere vand og til at få medarbejdere til at rydde op og holde orden.

Ved at designe miljøer, der leder folk mod de ønskede valg, kan nudging f.eks. hjælpe med at forbedre sundhed, øge opsparing og reducere ens energiforbrug.

 


Vil du vide mere?

Kunne du tænke dig at få mere inspiration til, hvordan du kan anvende nudging i hverdagen, kan du blive uddannet som Nudgekonsulent.