Lær, hvordan du udnytter avancerede programmeringsmetoder på robotter fra Universal Robots. På kurset introduceres parametrisk programmering og anvendelse af script-sprog. Desuden udføres øvelser med tilkobling af vision-system, encoder og andet udstyr til robotten.
Dette kursus introducerer avancerede programmeringsmetoder til kollaborative robotter fra Universal Robots (UR) gennem øvelser i vores Cobot Lab. På kurset gennemgås også offline-programmering, og avanceret processtyring koordineret med robotbevægelser fremvises via demonstrationer. Yderligere er der mulighed for at stifte bekendtskab med både CB3- og e-serie-modeller fra Universal Robots.
Kurset henvender sig til dig, der har erfaring med at programmere robotter via teach in-kommandoer, eller som har fuldført kurset: Programmering af UR-robotter
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Casearbejde
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Karsten er både faglig og pædagogisk dygtig. En fin balance mellem teori og hands-on. Karstens store baggrundsviden har været både givende og inspirerende.- Yves Vreven Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle.
Kurset veksler mellem oplæg, øvelser, demonstrationer og refleksioner over kursets eksempler. Du får udleveret det gennemgåede kursusmateriale på en usb-nøgle.
Vil du have en grundlæggende introduktion til programmering af kollaborative robotter fra Universal Robots (UR), kan vi anbefale kurset: Programmering af UR-robotter
Karsten, seniorkonsulent på Teknologisk Institut og cand. scient. i datateknologi med mere end 25 års erfaring med robotteknologi og automation. Karsten har medvirket til udvikling og implementering af automationsprojekter i mange danske og udenlandske virksomheder. Han er en engageret formidler af viden om robotteknologi gennem kurser, workshops og foredrag.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Hvordan får man en robot til at lægge lim på en højtalermembran uden at være programmør? Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har sammen med spanske Tecna...
Læs mereTeknologisk Institut og Enabled Robotics har sammen kigget på, hvordan man kan visualisere robotsikkerhed med augmented reality (AR).