Få en introduktion til AI, og lær at bearbejde og visualisere data med Pandas, Numpy, Matplotlib og Seaborn. Byg egne AI-modeller, og opdag fordelene ved pre-trænede modeller som dem bag ChatGPT. Dette kursus giver dig både indsigt i AI-landskabet og værktøjerne til at implementere avancerede løsninger i din Python-kode.
Dette kursus giver dig en solid introduktion til AI og de metoder og værktøjer, der ligger bag. Vi starter med at skabe en fælles forståelse for AI-begrebet samt delområderne supervised, unsupervised og reinforcement learning. Derefter arbejder vi hands-on med bearbejdning og visualisering af data ved hjælp af Python-pakkerne Numpy, Pandas, Matplotlib og Seaborn.
Du får også mulighed for at bygge og evaluere dine egne AI-modeller vha. Python-pakken Scikit-learn, ideelt til specialiserede problemstillinger, hvor standardløsninger ikke rækker. Endelig får du en introduktion til brugen af pre-trænede modeller, som f.eks. dem bag ChatGPT, samt hvordan du via API’er nemt kan integrere avancerede AI-modeller i dine egne projekter.
For dig, der allerede har erfaring med Python og ønsker at tage dine færdigheder til næste niveau ved at arbejde med machine learning og AI.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Undervisning på dansk
Computer stilles til rådighed
På kurset vil vi skifte imellem teori formidlet i et letforståeligt sprog og hands-on-opgaver, som giver praktisk erfaring med de introducerede emner. Opgaverne tager udgangspunkt i virkelighedsnære datasæt, således deltageren får indsigt i, hvordan processen omkring udvikling, træning, test og implementering af AI-modeller kan foregå i praksis.
Lise har over 10 års erfaring med data, machine learning og AI fra projekter i både offentlige og private organisationer. Igennem sin karriere har Lise erfaret vigtigheden af tværfagligt samarbejde samt forståelse for AI-teknologiens muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe værdifulde digitale løsninger. Lise har derfor en stor passion for at udbrede viden om machine learning og AI til både IT-professionelle og andre fagpersoner.
Taastrup 10. - 11. marts 2025 | |
Aarhus 27. - 28. marts 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk