Få den nyeste faglige og praktiske viden med at udføre regnvandsløsninger og lokal afledning af regnvand (LAR) – både klassiske som faskiner og mere grønne som håndtering af regnvand på terræn og grønne tage.
Kurset er primært for faggrupper, der beskæftiger sig med udførsel og drift af mindre regnvandsanlæg, f.eks. i private haver. Det er bl.a. kloakmestre, anlægsgartnere, og driftsfolk, der arbejder med ejendomme, kloak og afløb, men andre faggrupper er også velkomne. Kurset har et praktisk sigte og der vil være fokus på konkret opbygning og funktion af regnvandsanlæggene. Du kan lære mere om kurset her
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Erfaren underviser
Fuld forplejning
Certificering / eksamen
Materiale
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Dimensionering af LAR-løsninger
Design af regnvandsløsninger, herunder planter og vækst
Skybrudssikring af bygninger
Ekskursion til eksisterende regnvandsanlæg
Drift og vedligehold ved opbygning af LAR-anlæg
Afsluttende eksamensopgave
Struktureret planlægning og yderst flot og fyldig mappe, med mange informationer og nyttige links. Jeg er meget meget tilfreds, og har fået opfyldt mine forventninger, i forhold til mål og varighed.- Eva Olsen Zealand Business College
Efter kurset får du et uddannelsesbevis, såfremt du har været tilstede mindst 85% af undervisningstiden, herunder deltagelse i den afsluttende eksamensopgave.
Kurset forløber over 3 dage.
Teknologisk Institut har udviklet kurset i samarbejde med Skovskolen, Danske Kloakmestre og Danske Anlægsgartnere, så det giver dig de bedste forudsætninger for at anlægge de kreative regnvandsløsninger.
Lars Jørgensen underviser i design af LAR og vandtransport på overfladen, planteanvendelse og grønne tage. Han har en stor og bred viden om planters vækstforhold og hvilke krav de stiller for at kunne vokse og fungere; jordtyper og sammensætning, vandforhold og vandtransport, næringsstoffer og deres optagelse i planter, lys og andre.
Katrine Nielsen har de seneste 10 år arbejdet med klimatilpasning, med fokus på rensning af regnvand og vandkvalitet. Hun har igennem tiden arbejdet med mange forskellige renseteknologier og har undervist omkring rensning af regnafstrømning og udfordringer heromkring.
Inge Faldager er specialist inden for afløbssystemer og klimatilpasning. Kompetencen dækker både traditionelle systemer, håndtering af regn- og spildevand samt klimasikring. Hun har skrevet flere anvisninger og har gennem årene undervist både kloakmestre, kommuner og forsyninger.
Taastrup 25. - 27. marts 2025 | |
Aarhus 4. - 6. november 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk