Få den grundlæggende viden, der skal til for at kunne arbejde med automatisering i Selenium Webdriver. På kurset får du kendskab til de grundlæggende principper bag en vedligeholdelsesvenlig og robust automatisering i Selenium, og du lærer at opbygge et framework og bliver i stand til at implementere og eksekvere automatisk test i Selenium.
Efter kurset får du bevis på dine kompetencer med en certificering. Læs mere om certificering og eksamen under Form.
Dette kursus er for dig, der gerne vil udvikle automatiske test i Selenium. Kurset henvender sig både til tekniske testere og udviklere, som ønsker en bedre teoretisk og praktisk forståelse for, hvordan man testautomatiserer. Det henvender sig både til dig, som er ny i Selenium og dig, som har flere års erfaring, men gerne vil have papir på dine kompetencer.
Det er en fordel, at du har en generel forståelse for programmering og nogen forståelse for Python for at deltage på kurset.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Kurset er en god måde at komme i gang med brugen af Selenium, hvor følgende bliver gennemgået:
I løbet af de 3 kursusdage vil du gennem praktiske øvelser og eksempler lære at lave automatisering med Selenium. Kursusformen er baseret på en stor involvering og masser af hands-on øvelser, så du nemmere får Selenium Webdriver ind under huden.
Du modtager en eksamensvoucher og skal selv booke tid til din eksamen. Eksamenen foregår på engelsk og er inkluderet i kursusprisen.
Du skal have 65% rigtige for at bestå.
Kurset afholdes i samarbejde med en partner.
Undervisningen varetages af en erfaren underviser fra Teknologisk Instituts netværk bestående af branchens dygtigste undervisere.
Ballerup 7. - 9. april 2025 | |
Ballerup 27. - 29. oktober 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk