Kurset giver en grundig indføring i statistik og forsøgsdesign, som bruges til at afprøve nye potentielle plantesorter, og dermed at optimere planteforædlingsprogrammet. Målet med kurset er også at vise, hvordan statistiske metoder og forsøgsdesign kan bruges i praktiske tests og hvordan man kan håndtere udfordringer.
Kurset henvender sig til personer, som arbejder praktisk med forædlingsprocessen (bl.a. forsøgsmedarbejder, forsøgstekniker, marktekniker, assistenter, gartnerimedarbejdere, laboranter). Kurset tager udgangspunkt i deltagernes niveau. Send derfor sender gerne omfang af erfaringer med statistik og forsøgsdesign per email til annr@teknologisk.dk. Medbring gerne egen computer på kurset.
Kurset forløber over to dage og vil hovedsageligt foregå på engelsk, da en stor del af kurset afholdes af en hollandsk underviser. Yderligere vil en erfaren dansk forædler bidrage til kurset med undervisning om egne erfaringer, anvendelser og udfordringer med forsøgsdesign og statistiske analyser.
Kurset består af forelæsninger, praktiske øvelser og diskussion af forskellige forsøgsdesigns. Derudover brug af statistik for at optimere forædlingsstrategier, med udgangspunkt i deltagernes egne plantearter. Kurset vil fokusere på følgende emner:
Dag 1
9:00-9:30: Registrering og netværk
9:30-12:30: Basal viden om statistik: Sandsynlighedsberegninger, prøvestørrelse, gennemsnit, varians, standardafvigelse, standardafvigelse af middelværdi, varianskoefficient, normalfordeling, konfidensinterval
12:30-13:15: Frokost
13:15-17:00: Hypoteser og sammenligning af sorter/genotyper
17:00-18:00: Middag og netværk
18:00-19:00: Gæsteforelæsning: praktiske aspekter af at bruge statistik i planteforædlingsprogrammer og betydning af forsøgsdesign i forsøgsmarken. Rasmus L. Hjortshøj, Sejet Plantbreeding I/S
Dag 2
8:30-12:00: Analyse af resultater
12:00-12:45: Frokost
12:45-15:00: Korrelation og interaktion
15:00-16:00: Eksperimenter uden gentagelser
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk