Strategisk forbedrer bundlinjen på arbejdspladsen

Når virksomheder arbejder med strategisk sundhed, styrker de deres bundlinje gennem øget produktivitet og færre sygedage. Forskning fra Syddansk Universitet peger på, at målrettede investeringer i medarbejdernes sundhed på den måde kan være en investering på længere bane. Kort sagt kan man sige, at sunde medarbejdere er mere produktive. Ledere, der målrettet arbejder med at implementere sundhed strategisk, investerer derved ikke alene i deres medarbejderes trivsel og sundhed, men også i virksomhedens levetid. 

For hver 1.000 kroner den gennemsnitlige danske virksomhed investerer i strategisk sundhed, kommer investeringen hjem med minimum 2.300 kroner – altså et overskud på 1.300 kroner. Det viser forskning fra Syddansk Universitet*. Der er altså gode grunde til strategisk at arbejde med sundhed og helbredsfaktorer på arbejdspladsen. Gevinsten går begge veje: det er til gavn for både virksomheden, som kan høste den økonomiske gevinst, og medarbejderne som vil opleve bedre trivsel, både i arbejdslivet og privat. For at det lykkes for begge parter, er det vigtigt, at investeringerne i medarbejdernes sundhed er både målrettede og målbare.

Hvad er strategisk sundhed?

Strategisk sundhed er en målrettet indsats, hvor virksomhedens ledelse og medarbejdere i fællesskab investerer i en helhedsorienteret retning for et sundt arbejdsmiljø. Forskning viser, at strategisk sundhed kommer med mange fordele, herunder reduceret sygefravær, højere produktivitet og øget arbejdsglæde blandt medarbejdere.

Just Bendixen Justesen, forsker, Ph.d. og Thomas Skovgaard, forsker, Ph.d., begge ved Syddansk Universitet, påpeger, at enkeltstående sundhedsordninger har meget begrænset effekt. Disse ordninger tiltrækker medarbejdere, som i forvejen er bevidste om deres sundhed, så her ses det, at den økonomiske gevinst forsvinder efter cirka seks måneder. Der er derfor brug for sammenhængende sundhedsordninger og langsigtet strategiplanlægning, der anskuer sundhed og godt arbejdsmiljø som en helhed. Når arbejdet med strategisk sundhed skal gå i gang, handler det derfor om at tage højde for alle KRAMS-faktorerne.

Hvad er KRAMS-faktorerne?

KRAMS er en forkortelse for: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress.

KRAMS koster dyrt

Det er netop sygdomme og lidelser, der er relateret til KRAMS-faktorerne, der fører til mest sygefravær. Selv når medarbejderne ikke er syge, kan KRAMS koste virksomheden penge. F.eks. kan stress medføre langvarig anspændthed, glemsomhed og træthed. Derfor reduceres stressramte medarbejderes produktivitet markant. Det samme gælder for medarbejdere, der døjer med livsstilsproblemer, der er relateret til de øvrige KRAMS-faktorer. Disse medarbejdere vil typisk være dårligt påklædt til at håndtere hverdagens stressfaktorer, hvorfor de er mindre produktive og har flere sygedage.

Sunde medarbejdere er mere produktive medarbejdere. Når man er fysisk og mentalt sund, har man mere energi og fokus til at udføre ens arbejdsopgaver.

Der er derfor brug for sammenhængende sundhedsordninger, der fokuserer på KRAMS.

Implementér strategisk sundhed på arbejdspladsen

Som nævnt er enkeltstående sundhedsordninger ikke tilstrækkelige til, at man ser en effekt på bundlinjen. Strategisk sundhed kræver et omfattende og sammenhængende sundhedsprogram, der sætter ind på alle KRAMS-faktorerne. Ved at implementere en strategi kan virksomheder skabe en sundere og mere produktiv arbejdsplads, der gavner virksomhedens bundlinje gennem øget produktivitet, lavere sygefravær og højere medarbejdertilfredshed.

At implementere strategisk sundhed på arbejdspladsen er derfor en omfattende og tålmodighedskrævende proces. Det kræver, at lederens rolle i virksomheden ændres, så lederen bliver uddannet i at rådgive medarbejdere i sundhed samt at kunne handle på at skabe et sundt arbejdsmiljø. Det kan derved også være nødvendigt, at nye stillinger bliver oprettet.

Arbejdet med strategisk sundhed kræver også stor viden, både om medarbejdernes dagligdag, set i forhold til hvordan et strategisk sundhedsprogram vil påvirke dem, samt viden om den nyeste forskning inden for sundhedsfeltet. Hertil følger løbende efteruddannelse for at sikre, at de, der er ansvarlige for at implementere strategisk sundhed, har den bedste viden inden for feltet. Det kræver derfor stor investering fra dag ét.

Trin-for-trin guide til at implementere en strategisk sundhedsplan:

At lave en plan for at investere strategisk i sundhed på arbejdspladsen kræver en systematisk tilgang. Følg denne guide i 8 trin til at udvikle og implementere en effektiv strategisk sundhedsplan:

1. Analyse og evaluering: Start arbejdet med at tage temperaturen på arbejdsmiljøet ved at analysere medarbejdernes nuværende sundhedstilstand og sundhedsudfordringer. Saml information ved brug af spørgeskemaer og interviews. Gennemgå eksisterende sundhedsinitiativer og evaluér deres effektivitet. Identificér herefter huller i de eksisterende sundhedsinitiativer og find frem til områder med potentiale for forbedring.

2. Mål og strategi: Næste skridt er at tegne op med de relevante indsatser ud fra jeres analyse. Definér klare mål for jeres sundhedsstrategi og beslut hvilke af KRAMS-faktorerne, I vil starte med at prioritere. Brug evt. modellen SMART for at vurdere om, målene er konkrete nok og udvikl herfra jeres plan. 

3. Ressourcer og budget: Kortlæg de nødvendige ressourcer, f.eks. medarbejdere, faciliteter, teknologi og eksterne partnere (det kan være sundhedscoaches og ernæringspartnere). Udarbejd et budget, der inkluderer omkostninger til uddannelse, workshops og sundhedstjek.

4. Udvikling af programmer og fysiske faciliteter: Der skal tages højde for disse 3 faktorer:

1. Planlæg løbende uddannelse og oplysningskampagner om jeres sundhedsinitiativer.
2. Overvej om I har mulighed for at tilbyde adgang til fitnessfaciliteter eller attraktive rabatter til fitnesscentre for medarbejdere, brief kantinen om sunde frokoster og sørg for, at arbejdsstationerne ergonomisk er i orden.
3. Hav fokus på den mentale sundhed. Det kan f.eks. være igennem mindfulnesstræning og kurser i stresshåndtering. Vær opmærksom på at skabe et støttende arbejdsmiljø gennem fleksible arbejdstider og muligheder for hjemmearbejde.

5. Tidsplan: En god idé er at udarbejde en detaljeret tidsplan, hvor I tildeler ansvar og deadlines, så I sikrer en forpligtelse mod at komme i mål med implementeringen af jeres sundhedsstrategi.

6. Kommunikationsplan: Udvikl en kommunikationsplan for at informere jeres medarbejdere om sundhedsstrategien og de nye sundhedsinitiativer. Brug jeres forskellige kommunikationskanaler for at nå alle medarbejdere.

7. Løbende evaluering: Evaluér løbende jeres sundhedsstrategi mod de opstillede mål og foretag nødvendige justeringer baseret på feedback fra medarbejderne og den løbende analyse af jeres data.

8. Opdatering af sundhedsstrategien: Vi vil anbefale, at I årligt sætter tid af til at revurdere strategien for at sikre, at den forbliver robust og relevant for medarbejdernes behov.

Forankring af tiltagene for at få gavn af udbyttet

Som med alt andet strategiarbejde kræver det nogle måneders arbejde, før man kan se effekterne af at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladsen. Just Bendix Justesen og Thomas Skovgaards forskning peger på, at man først vil begynde at se resultater efter tre til seks måneder*. Det er derfor vigtigt, at implementeringen af strategisk sundhed ikke opfattes som udrulning af endnu en sundhedsplan, som kan skubbes over HR-afdelingen. 

En succesfuld implementering kræver, hvad Just Bendix og Thomas Skovgaard kalder hverdagsimplementering. Dette betyder, at man i hver afdeling skal arbejde aktivt med implementeringen af strategisk sundhed, så den løbende er tilpasset medarbejdernes behov, og man herigennem fastholder engagementet i strategien for at arbejde med at skabe et sundt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut har vi flere forskellige lederkurser, hvor du kan øge dine kompetencer, så du står endnu stærkere i lederrollen. Læs mere om lederkurserne, eller ring til os på  72 20 30 00, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.