Byg videre på dine kompetencer inden for systemarkitektur, og bliv i stand til at skabe sammenhængende og effektive løsninger, der understøtter organisationens mål.
OBS! Kurset forventes afholdt i 2. kvartal 2025. Datoer er på vej ...
På kurset bliver du trænet i at blive den tværfaglige specialist, der skaber sammenhængende og effektive løsninger. Du lærer bland andet at bruge din indsigt i teknologiske muligheder og begrænsninger til at designe og implementere løsninger der skaber værdi, med udgangspunkt i organisationens forretnings- og IT-strategier og Enterprise Arkitektur.
En del af IT-Arkitektuddannelsen
Kurset er masterniveau på den ene af de tre specialiserede IT-Arkitektretninger i Teknologisk Instituts certificerede IT-Arkitektuddannelse. Practitioner og Master-kurserne er overbygninger til det grundlæggende kursus IT-Arkitekt, Foundation. Med dette masterkursus bliver du specialiseret på det højeste niveau i systemarkitektretningen.
Læs mere om det samlede uddannelsesforløb.
Uddannelsen henvender sig til dig, der allerede har en Systemartikekt, Practitioner-certificering eller anden adgangsgivende baggrund og gerne vil udbygge dine kompetencer inden for systemarkitektur endnu mere. Det forventes derudover, at du har flere års praktisk erfaring med IT-arkitektur.
For at deltage i SA Masterforløbet skal du have bestået DANSK IT’s SA Practitioner certificering.
Har du ikke ovenstående certificering, men erfaring og uddannelse svarende til SA Practitioner kompetencebeskrivelsen, kan du sende en individuel ansøgning, der indeholder udførligt CV samt relevante uddannelsesbeviser og udtalelser. Ansøgningen sendes til certificering@dit.dk med teksten "SAM-ansøgning" i emnefeltet senest 7 arbejdsdage før kursusudbyderens tilmeldingsfrist. DANSK IT’s advisory board besvarer ansøgningen senest 7 arbejdsdage efter e-mailen er sendt.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Erfaren underviser
Certificeret underviser
Certificering / eksamen
Øvelser og inddragelse
Casearbejde
Certificeret træningsorganisation
Med dette master-forløb træner du din rolle som systemarkitekt. Formålet med masteruddannelsen er, at du demonstrerer og beviser dine evner som systemarkitekt i praksis og dermed viser at du:
På kurset kommer du igennem følgende:
Kurset lægger vægt på at træne de praktiske og teoretiske færdigheder, som du har erhvervet dig på practitioner-niveau og ved praktisk arbejde i egen organisation.
Kursusmaterialet består af en større case, som danner grundlag for det praktiske arbejde på kurset, materiale fra SA Practitioner, udvalgte artikler, bøger og software samt oplæg fra erfarne SA-praktikere fra offentlige og private organisationer.
Systemarkitekt, Master-forløbet består af to dele:
Et kursusforløb, der afsluttes med et kursusbevis
Kursusforløbet gennemføres som scenariebaserede workshops afvekslende med præsentation af en mindre mængde ny teori af i alt fem dages varighed. Du skal påregne ca. en dags hjemmearbejde mellem de to moduler.
En praktisk del, hvor der udarbejdes et selvstændigt projekt. Denne del afsluttes med en eksamen, der ved beståelse udløser certificeringen.
Eksamen gennemføres som et skriftligt projektarbejde, hvor du bearbejder en problemstilling godkendt af DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING’s Advisory Board.
Du skal over en periode på ca. 6 måneder individuelt gennemføre et praktisk eksamensprojekt med skriftlig afrapportering og afsluttende mundtlig eksamen. Problemformuleringen fastlægges under kursusforløbet og skal godkendes af underviser og censor. Det praktiske projekt kan f.eks. tage udgangspunkt i en konkret problemstilling fra din organisation.
Projektet skal dokumentere din evne til selvstændigt at arbejde inden for systemarkitektens kompetenceområde under anvendelse af teori, metoder og værktøjer i henhold til kompetencebeskrivelsen.
Der skal afleveres en skriftlig rapport i forlængelse af projektet af et omfang på max. 35 sider eksklusiv bilag m.v.
Eksaminationen tager udgangspunkt i en mundtlig præsentation af projektet, hvor der stilles supplerende spørgsmål inden for rapportens emneområde.
Eksaminationen afsluttes med en karakter på 12-skalaen og en udtalelse fra censor.
Du kan læse uddybende information om uddannelsen i nedenstående dokument, som indeholder forløbs- og kompetencebeskrivelse.
IT-arkitektuddannelsen er en national uddannelse, som er akkrediteret af Dansk IT. Her får du et overblik over de forskellige niveauer og retninger, som du kan specialisere dig inden for.
Flemming har mere end 25 års erfaring med undervisning og rådgivning inden for arkitektur og design patterns. Han er certificeret instruktør og underviser inden for Forretningsarkitektur, Enterprisearkitektur og Løsningsarkitektur. Flemming har programmeringskompetencer indenfor C#, Java og C++ og er bekendt med flere systemudviklingsmetoder såsom objektorienteret analyse og design, datamodellering, Unified Process, UML og SCRUM.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk