Sådan bruger du dit netværk på LinkedIn i din jobsøgning

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Kaffemøde og netværk

Sådan bruger du dit netværk på LinkedIn i din jobsøgning

7 min.

Både LinkedIn og dit netværk kan være rigtig vigtigt - ja, ligefrem afgørende, hvis du vil gøre dig håb om at lande drømmejobbet. I dag finder mange arbejdsgivere nemlig den rette kandidat gennem LinkedIn. Men hvordan gør du så bedst muligt brug af din LinkedIn-profil? Læs med her og få en guide til, hvordan du bruger dit netværk på LinkedIn til at finde dit næste job.

Det har altid været vigtigt at gøre brug af sit netværk, når man ønsker at lande det næste drømmejob. Men efter LinkedIn er kommet på banen, er det blevet både nemmere og vigtigere end nogensinde før. Mange virksomheder og rekrutteringskonsulenter bruger nemlig i dag LinkedIn, når de skal have besat en ledig stilling. Hvis ikke du gør brug af platformen, så går du højst sandsynlig glip af mange spændende muligheder for din karriere.

LinkedIn har nemlig både gjort det nemmere at blive set af potentielle arbejdsgivere, der kan finde dig frem via søgefunktionen, og platformen har også gjort det betydeligt nemmere for dig at udvide og pleje dit netværk. Fordi de alle er samlet og tilgængelige via din app, hvor du endda kan kommunikere med flere på en gang gennem opslag, debatter, blogindlæg m.m.

Læs med i denne artikel, hvor vi gør dig klogere på, hvordan du bruger LinkedIn i din jobsøgning.

grafik

Hold altid din LinkedIn-profil opdateret

LinkedIn er dit professionelle ansigt udadtil. Det er derfor vigtigt, at din profil sender de rigtige signaler. Når du søger job, vil du helt sikkert blive googlet af potentielle arbejdsgivere, og her kommer LinkedIn op som noget af det første. Undersøg derfor om der er overensstemmelse mellem det, din profil signalerer, og det, du gerne vil opnå. Du kan også tilmelde dig relevante grupper på LinkedIn og deltage i diverse debatter – på den måde er du med til at profilere dig selv, du udvider dit netværk, og du kan følge med i, hvad der sker af nye initiativer inden for dit felt.

Husk, at uanset om du er jobsøgende eller ej, bør din LinkedIn-profil altid være opdateret. Det er nemlig ikke kun fremtidige arbejdsgivere, der har adgang til din profil, men også nuværende samarbejdspartnere og forretningsforbindelser, du skal fremstå kompetent og professionel overfor.

Bliv synlig for rekrutteringskonsulenter

Mange rekrutteringskonsulenter og arbejdsgivere bruger LinkedIn til at søge interessante kandidater frem. Og dem vil du gerne findes af! For at blive synlig for rekrutteringskonsulenter på LinkedIn er det vigtigt, at du skriver dine kernekompetencer ind i afsnittet ’om’, som er noget af det øverste på din LinkedIn-profil. Skriv også gerne de ord eller fagudtryk, som du gerne vil søges frem på.

Opbyg et bredt netværk

Husk at linke op med dit netværk på LinkedIn. Du kender sikkert mange mennesker i det virkelige liv, og du ved aldrig, hvem der kan hjælpe dig på vejen mod dit næste drømmejob. Det kan f.eks. være forhenværende studiekammerater, tidligere arbejdskollegaer, tætte private relationer, perifere bekendtskaber mv. Ofte er folk slet ikke opmærksomme på hvilke ressourcer og kompetencer, deres netværk egentligt repræsenterer. Identificer derfor hvad de enkelte relationer i dit netværk kan give af viden, adgang til nye relationer eller sparring.

Og husk, at det er begrænset hvor meget ny viden, du kan få ved altid at tale med mennesker, der ligner dig selv. Derfor skal du arbejde aktivt for, at dit netværk bliver så varieret som muligt. LinkedIn er fyldt med spændende og hjælpsomme mennesker inden for din branche, du kender dem bare ikke endnu. Så hvis du vil udvide dit netværk, kan det være en rigtig god idé at være aktiv i debatter, skabe dit eget inspirerende indhold samt at interagere med andres indhold. På den måde bliver du mere synlig for andre, og du åbner døre til nye relationer med mennesker, du ikke har mødt før, men som måske arbejder inden for samme felt eller har de samme interesser som dig. Husk, at et godt netværk er guld værd, uanset hvor du befinder dig i din karriere!

Aktivér dit netværk via LinkedIn

Vær ikke bange for at kontakte relevante mennesker i dit netværk. De fleste mennesker bliver smigret, når du henvender dig til netop dem for gode råd, sparring, jobåbninger og karrieremuligheder. Disse såkaldte kaffemøder kan afholdes både med personer, som du kender, men også med personer, du ikke kender på forhånd. Du kan f.eks. række ud til relevante personer gennem LinkedIn og spørge om, de vil tage et kaffemøde. Husk, at de fleste mennesker gerne vil hjælpe, de har måske endda selv stået, hvor du står nu, og rakt ud til en mere erfaren person. Derfor skal du ikke være bange for at række ud, også selvom du en gang imellem får et nej.


Forblik aktiv - også når du er i job

Mange begår den fejl, at de kun er aktive på LinkedIn, når de er jobsøgende. Men det er vigtigt at holde sig aktiv, så du forbliver i dit netværks bevidsthed. På den måde er du allerede et step foran, hvis eller når du står en i situation, hvor du leder efter job i fremtiden.

Husk at pleje dit netværk

Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at bruge dit netværk til at fremme din egen karriere, er det også vigtigt, at du beriger dit netværk den anden vej rundt. På LinkedIn kan du f.eks. både like, dele og tagge dine egne forbindelser i opslag. Du kan også berige dit netværk med spændende artikler, events og jobs, som du ved vil kunne skabe interesse og indsigt. Husk derfor løbende at dele brugbart og relevant indhold med dit netværk.

Den stærke netværksrelation er nemlig gensidig. Derfor skal du forsøge at sikre dig en balance melle, hvor meget du giver, og hvor meget du får igen. På den måde får du holdt dit netværk ved lige – også når du ikke står overfor et jobskifte – ved at bidrage og hjælpe, hvor du kan. Måske får du brug for hjælp fra netværket (igen) en dag.

Derudover er dit netværk også et særdeles betydningsfuldt værktøj, når du er i job, og f.eks. har brug for sparring på udfordringer inden for dit felt.

Vil du vide mere? 

Teknologisk Institut tilbyder over 1000 forskellige kurser indenfor bl.a. IT, projektledelse, personlig udvikling og ledelse. Se det store kursusudvalg her eller ring til os på 70 20 30 00, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.