Vil du have succes med dine projekter? Tag projektlederuddannelsen!
5 min.
Projekter er blevet en integreret del af mange virksomheders hverdag. Om der er tale om små interne initiativer, eller om det er store strategiske omstruktureringer, så har projekter en meget central rolle i at drive innovation og forandringer. Men på trods af at mange projekter har potentialet til at skabe store resultater, er virkeligheden ofte en anden. Mange projekter kæmper med at nå deres mål - hvilket kan have konsekvenser i form af frustration og spild af ressorucer. Hvordan kan vi opbygge en projektkultur, så vi får succesfulde projekter? Projektledelse er afgørende, og her kan en projektlederuddannelse være afgørende for projektets succes.
Forudsætningen er et opbygge en god projektkultur, hvor alle involverede i projektet tager ansvar, har kompetencer til at udfylde rollerne og udføre arbejdsopgaverne. Det gælder naturligvis projektleder og projektteam, men i høj grad også projektejer, styregruppen og de øvrige interessenter.
Projektlederens afgørende rolle
En kvalificeret projektleder er naturligvis essentiel for et projekts succes. En projektleder skal kunne balancere mange forskellige opgaver - fra planlægning, koordinering og opfølgning til at motivere teamet og håndtere eventuelle konflikter, der måtte opstå. Men tekniske færdigheder alene er ikke nok. Projektlederen skal også være i stand til at kommunikere klart, opbygge tilld og sikre, at alle forstår projektets formål og retning.
En projektleder står ofte i en uformel ledelsesrolle. Det betyder, at selvom de ikke nødvendigvis har en formel autoritet over projektteamet, skal de motivere, vejlede og lede teamet mod succes. Det kan være en meget kompleks opgave, da projekter ofte indebærer en usikkerhed og forandringer, som ikke alle i organisationen er enige i eller føler sig komfortable med. Her er projektlederens evne til at navigere i organisationens politik og dynamikker afgørende.
Dygtige projektledere er derfor ikke kun specialister i at styre tid og ressourcer, men også i at forstå mennesker og organisationskultur. Deres kompetencer skal strække sig fra ledelsesdiscipliner til kommunikation og forandringsledelse. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange organisationer vælger at investere i projektlederuddannelser, der giver den nødvendige viden og de rette værktøjer til at håndtere de mange udfordringer, som projekter kan skabe.
At vælge de rigtige projekter
Et vigtigt aspekt af projektkultur er evnen til at igangsætte de rigtige projekter, der målrettet bidrager til implementering af virksomhedens strategi, og som forventes at realisere de bedste resultater sammenholdt med omkostninger. Et projektteam kan hjælpe med at facilitere denne proces. Det kan fungere som en bro mellem projekterne og organisationens overordnede strategi ved at udvikle business cases, evaluere risici og sikre, at de udvalgte understøtter virksomhedens mål. Ved at have en klar strategi for prioritering og valg af projekter kan organisationen maksimere sine ressourcer og sikre, at projekterne skaber reel værdi.
Den organisatoriske forandring
Projekter kan se godt ud på papiret. ”Hvis vi nu havde det IT-system, og ændrede vores arbejdsprocesser lidt, så kunne vi spare tid og lave færre fejl”.
Men hvad er forudsætningerne for, at organisationen ændrer arbejdsprocesser og tager systemet i brug? Mange projekter igangsættes uden tanke på fx den dialog og træning, der skal skabe den nye virkelighed. Her har projektejeren og styregruppen et stort ansvar. Forandringsledelse er ikke bare en disciplin for projektlederen.
Projektejerens og styregruppens ansvar
Projektejer og styregruppe skal fastsætte og fastholde projektmålene og støtte projektlederen i at lede mod disse mål. Dette kræver løbende fokus på organisatorisk implementering af den forandring, projektet medfører. Projektejer og styregruppe baner vejen i organisationen hos både topledelse, mellemledere og medarbejdere. Her ligger det overordnede ansvar for, at projektet forankres og giver resultat.
Opgaven skal tages alvorligt. Måske er der brug for kompetenceudvikling og træning af projektejere og styregruppe som næste skridt mod god projektkultur?
Vil du vide mere?
Med vores projektlederuddannelser får du en bred viden om projekter, og kommer igennem metoder og værktøjer til styring og ledelse af projekter. Alle projektlederuddannelser kan afsluttes med eksamen og certificering.
Vores uddannelser er både for projektledere med nogle års erfaring, og for projektledere, der ønsker at forberede sig godt til deres første projekter.