Få viden om europæisk funding til danske virksomheder samt indsigt i, hvordan konsortier kan sammensættes inden for enten CCUS eller 3D-print til forsvaret.
Horizon Europe er EU's flagskibsprogram, der fokuserer på forskning og innovation, og det tilbyder betydelige finansieringsmuligheder til projekter på tværs af en bred vifte af teknologiske områder. Typisk involverer Horizon Europe-projekter et tæt samarbejde mellem forskellige aktører, herunder virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder.
European Defence Fund (EDF) er den tilsvarende pendant på forsvarsområdet, der siden 2022 har finansieret projekter, som med innovation og teknologiske landvindinger har kunnet bidrage til det europæiske forsvars- og sikkerhedsarbejde.
Deltagelse i EU-projekter og konsortier kan – hvis angrebet på den rette måde – være en væsentlig vej til succes for innovative og internationalt orienterede SMV’er. Typisk står SMV’erne dog over for en række udfordringer, når de forsøger at engagere sig i sådanne projekter, herunder mangel på tid og knowhow samt usikkerhed om, hvorvidt deltagelse nu også fremmer bundlinjen i sidste ende.
Derfor er Teknologisk Institut og CenSec gået i partnerskab for at understøtte deltagelse af danske SMV’er i europæiske funding-programmer. Dette sker gennem en række workshops, der giver information om programmerne, samt matcher danske og europæiske partnere med henblik på potentielle, stærke konsortier til spændende projekter med dansk deltagelse.
09:00 Registrering og morgenmad
09:15 Velkomst og rammesætning
09:25 Horizon Europe & EDF - de store træk v. Luke John Murphy, konsulent, Internationalt Center, Teknologisk Institut
10:10 Pause
10:30 EDF-deltagelse med Teknologisk Institut som samarbejdspartner v. Christopher Gottlieb Klingaa, Souschef, Center for Industrielt 3D-print, Teknologisk Institut
10:50 Inspirationsoplæg fra succesfuld SMV v. Christoffer Greisen, COO, Hybrid Greentech Energy Intelligence ApS
11:10 Pause
15. marts 2024
Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk