CO2 og NH3 laboratoriet
CO2 og NH3 laboratoriet udfører test af gaskølere, kaskade varmevekslere og ventiler samt andre komponenter i specialdesignede testopstillinger.
Laboratoriet består af avancerede klimakamre og flere CO2 og ammoniak (NH3) anlæg, som anvendes i forbindelse med test og udvikling af komponenter og ny teknologi. Laboratoriet er udstyret til test af komponenter med en 50 kW ammoniak (NH3) kølecyklus ned til -40 °C ved hjælp af et CO2 anlæg, der anvendes til at køle ammoniakken.
Laboratoriet råder desuden over en nyudviklet testopstilling til pumpecirkulerede luftkølede fordampere og kondensere med ammoniak. Testopstillingen anvendes i forbindelse med flere R&D projekter og i løsningen af forskellige kommercielle prøvningsopgaver.
Specialdesignede testopstillinger
De forskellige anlæg, f.eks. to-trins ammoniakanlægget, anvendes til at teste og udvikle nye komponenter og ny teknologi. Anlæggene anvendes også i forbindelse med undervisning og træningskurser.
Laboratoriet udfører specialdesignede testopstillinger, som er tilpasset de enkelte test og produkter. Vores specialister har stor erfaring med at designe og bygge forskellige typer for testopstillinger og -installationer samt modeller, som skaber de bedste testforhold for netop dit produkt. Det er derfor muligt at skabe test og prøvninger, som er baseret på specielle krav, og som adskiller sig fra almindelige standardtest.
CO2 og NH3 laboratoriet overholder de generelle krav og retningslinjer for ISO/IEC 17025.
Her kan du læse mere om vores aktiviteter inden for køleteknik.
Laboratorieydelser
Vores medarbejdere rådgiver dig gennem hele processen og udfører prøvninger på forskellige typer for køleanlæg, produkter og komponenter. Kontakt os for at få mere at vide om dine muligheder inden for f.eks.:
- Performance test – måling af ydeevne af produkter og komponenter
- Test af kontrolenheder og kontrolsystemer
- Prototyper
- Udholdenhedstest af produkter og komponenter
- Test ved lave temperaturer ned til -40 °C
- Rådgivning vedrørende anvendelse af kølemidler
- Produktudvikling og -optimering
- Specialdesignede testopstillinger og -installationer
Pris
Kontakt os for et tilbud på de forskellige opgaver.