Design Thinking i Pilotproduktion

Troels Behrenthz Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 89.

Prototype

Design Thinking i Pilotproduktion

Byg det rigtige produkt, før du bygger det rigtigt.

Har du husket at tænke i andre anvendelsesmuligheder, markeder og kundesegmenter i forbindelse med dit pilotproduktionsprojekt?

I et typisk pilotproduktionsprojekt udvikler du ét produkt med udgangspunkt i én prototype, og hele pilotproduktionsprocessen ender med kun at kunne anvendes til ét formål. Vores erfaring viser dog, at der ofte er store uudnyttede potentialer i et pilotproduktionsprojekt.

Disse potentialer kan metoden Design Thinking være med til at spotte.

Orientér dig i markedet og tænk kunderne ind i dit produkt.

Spørgsmål som

  • Kan min prototype tænkes eller designes anderledes, så den kan produceres smartere?
  • Hvilke andre brancher og industrier kan min løsning for pilotproduktion give værdi for?

er vigtige at stille og få svar på, inden du låser dig fast på den endelige løsning og opbygning af dit produkt.

Ved at stille de rigtige spørgsmål, inddrage kunder og eksperter samt teste dit produkt og dine antagelser kan du med Design Thinking som rammen for dit pilotproduktionsprojekt hurtigt afklare, om dit projekt har et uudnyttet potentiale, som ligger lige til højrebenet.

Med Design Thinking arbejder du hands on med både brugernes behov og teknologiens muligheder. Med små justeringer i dit pilotproduktionsprojekt kan du udvikle et produkt, der – udover at passe til det oprindelige kundesegment og branche – kan afsættes til andre industrier, brancher og kundesegmenter. Ligesom det i sidste ende kan blive nemmere og mere effektivt at producere.

Med Design Thinking som rammen for din pilotproduktion får du

  • Gentænkt og designet din prototype, så den er nemmere at producere.
  • Afdækket potentialet for at anvende produktet og produktionsprocessen inden for andre forretningsområder.
  • Spottet flere anvendelsesmuligheder, materialer, produktionsformer, kundesegmenter, brancher og industrier til dit produkt.
  • Redskaber til at spotte de forkerte og besværlige løsninger hurtigere.
  • Et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for valg af nye løsninger.
  • Et opkvalificeret team af medarbejdere, der kan berige jeres fremtidige projekter med nye kompetencer inden for idéudvikling og brugerinvolvering.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Ekspertise inden for opsætning, udvikling og drift af pilotproduktion.
  • Afsøge markedet
  • Inddrage kunder, brugere og eksperter i udviklingsprocessen
  • Teste fastlåste antagelser
  • Sætte rammerne for jeres idéudvikling og prototyping.
  • Fortsat drifte produktionen efter pilotproduktionen er afsluttet eller implementere pilotproduktionen med alt tilhørende udstyr ved jer efterfølgende.

Kom i gang med Design Thinking