Fokusgruppeinterview - Fødevarer og koncepter
Skal du have afdækket din målgruppes holdninger til nye produktkoncepter, emballage-dummies, produktprototyper, inden de sendes på markedet?
Teknologisk Institut kan hjælpe dig med at udføre et fokusgruppe interview i vores Sensoriske Laboratorium.
Her kan forbrugere i målgruppen vurdere ’emnet’, om der evt. er modstand, positive reaktioner, adfærdsreaktioner eller få forbedringsforslag.
Dermed er der mulighed for at lave korrigeringer tidligt i udviklingsprocessen. Din fordel er at få de rigtige produkter og koncepter eller emballageændringer på markedet hver gang.
Anvendelsesområde, metode og pris
Fokusgruppeinterview kan bruges på flere stadier i et produktudviklingsforløb. I den eksplorative fase, konceptfasen, udvikling af prototyper, kommunikation og emballage.
Fokusgruppeinterview er en kvalitativ analyse, der giver mulighed for, at deltagerne kan have interaktion via et emne, som styres af moderatoren (intervieweren).
- Teknologisk Institut har et specialiseret fokus på at håndtere produktsmagning i forbindelse med fokusgruppeinterviews, idet der er mulighed for at kode produkter, temperere produkterne og servere dem brandet eller unbranded afhængig af formål, idet vi har avanceret forberedelseskøkken i vores faciliteter i Aarhus.
- Vi har et tilknyttet forbrugerpanel, som vi trækker på til både kvalitative og kvantitative test. Her vil vi kunne rekruttere til din definerede målgruppe, der er over 18 år. Ellers vil det blive en special rekruttering, som også er muligt.
Din fordel er, at vi kan hurtigt og nemt rekrutterer panel deltagere i målgruppen og sikrer, at der kommer kvalitet og god hygiejne omkring de smagninger, der evt. skal vurderes. Vi har emballage egnet til fødevarer og almindeligt porcelæn. Lokalet, vi benytter, er neutralt, så forbrugernes opmærksomhed er rettet mod intervieweren og gruppen.
Typiske steps
Step 1: I samarbejde identificeres de temaer, produkter, koncepter og problematikker, der skal belyses
Step 2: Spørgeramme udformes
Step 3: Der rekrutteres forbrugerdeltager fra vores forbrugerpanel (18+)
Step 4: Moderator udfører fokusgruppeinterviewet med ca. 6-8 personer i én eller flere grupper
Step 5: Afrapportering kort efter fokusgruppen – ca. 1 uge.
Kontakt os for tilbud - så skræddersyr vi opgaven til dit behov.