Forarbejdning af biomasser - Valg af teknologi - Coating
Vælg side
Coating tilføjer olie eller olie tilsat additiver f.eks. smag, farve eller enzymer, til en porøs pille. Coatingprocessen tager som regel udgangspunkt i en ekstruderet pille f.eks. fiskefoder, chips eller morgenmadsprodukter. Under selve processen udvikles et vakuum, luften suges ud og der tilføres olie, som blandes godt med materialet, hvorefter der åbnes for en ventil, således at luften strømmer ind og gendanner atmosfærisk tryk i coateren. På den måde suges olien ind i porerne.
Fordelen ved coating er, at kunden får et produkt, som kan indeholde mere olie end det ellers kunne og et produkt, hvor olien er mere homogent fordelt i pillen, så det ikke blot er på overfladen.
Vi tilbyder:
- Forsøg med forskellige olietyper f.eks. fiskeolie og vegetabilske olier
- Coating som del af et fodringsforsøg
- Forsøg med forskellige smagsvarianter til f.eks. chips eller morgenmadsprodukter
Udstyr til coating:
- Teknologisk Institut udviklet coater til 15 kg. pr. batch
Muligt at indstille på: Tryk, vakuum og mængden af olie
Process:
Formaling og blanding -> Konditionering -> Ekstrudering -> Tørring -> Coating