HVAC indeklimalaboratoriet
I 2021 blev vores nye indeklimalaboratorie klar til brug og vi har store ambitioner. Laboratoriet er en eksperimentel facilitet, der med sin enorme fleksibilitet er skræddersyet til udvikling og test af HVAC-komponenter og systemer. Det henvender sig særligt til danske og internationale producenter og udviklere med fokus på at skabe bæredygtige, energieffektive og komfortable løsninger.
Vi forestiller f.eks. at laboratoriet skal anvendes til at:
- Kortlægge sammenhængen mellem indblæsningsprincipper og rumstørrelse.
- Dokumentere sammenspillet mellem energiforbrug og indeklima.
- Teste HVAC-komponenters kapacitet og egenskaber.
- Måle lufttekniske egenskaber: luftskifte, opblanding, luftretning og lufttæthed.
- Simulere effekten af de termiske belastninger, der optræder i en bygning.
- Afgøre hvordan luftkvaliteten influeres, herunder CO2, fugtindhold, partikler og temperatur.
- Udvikle HVAC-produktprototyper.
Laboratoriets design
Laboratoriet er opført som et rum-i-rummet, der kan betjenes og tilsluttes fra alle seks sider. Den store kvalitet er den fleksible konstruktion, der giver mulighed for frit af indbygge testemner og simulere en typisk belastning. Alle flader består af et aluminiumsnet udfyldt med 600×600 mm isoleret elementer. De kan individuelt flyttes efter behov og er beklædt med en tyk aluminiumsplade, der sikre en glat overflade og god temperaturfordeling. En række af disse elementer kan individuelt varme og køle efter et given temperatur- eller effektsetpunkt.
En flytbar skillevæg og to motorstyret loftsektioner muliggør at laboratoriets størrelse kan tilpasses testscenariet. I tilknytning forsyner to ventilationsanlæg med store køle- og varmeflader laboratoriet.
Kapacitet og egenskaber
- Et stort testrum på 72 m2 eller to identiske på 36 m2.
- Aktive elementer, der kan have en gnsn. overfladetemperatur mellem 10 oC og 60 oC.
- Justerbar loftshøjde mellem 500 og 4600 mm.
- Simulering af gulvvarme på op til 70 oC.
- To supporterende ventilationsanlæg på hhv. 2000 m3/h og 8000 m3/h.
- Indblæsningstemperaturer mellem 8 oC og 50 oC.
- Over 800 placeringsmuligheder af 600 * 600 mm testkomponenter.
Brugen af laboratoriet understøttes af en styringsplatform og dataopsamling, hvorved ovenstående forhold dokumenteres. Det er foruden den lange række af måleudstyr og instrumenter, som f.eks. temperatursensorer, anemometer, røgmaskiner, gasanalysatorer, tryk- og flowmålere, der løbende kalibreres.