Insektværdikæden - Produktion
Produktion af insekter er et nyt felt inden for husdyrsproduktion, og er et område der har udviklet sig meget i løbet af de sidste år.
Med omkring 2 millioner spiselige insekt-arter i verden spænder ordet ”insektproduktion” meget bredt, da insekter er forskellige og metoden til opdræt afhænger af insekt-arten. Hos Teknologisk Institut fokuserer vi primært på tre arter af insekter: Den sorte soldater flue (Black Soldier Fly) samt to arter af skyggebiller – Tenebrio molitor (den almindelige melorm) og Alphitobius diaperinus (den lille melorm / buffalo larve).
Vi arbejder med at optimere forskellige områder af insektproduktionen for derigennem at sikre en stabil produktion med et højt udbytte. Nogle af de biologiske parametre vi kigger på, er en bedre forståelse af insekternes helbred under produktionsfaciliteter, deres ernæringsmæssige behov samt en bedre forståelse af reproduktion, og fysiske parametre som temperatur og luftfugtighed.
I dag foregår meget af insektproduktionen manuelt, hvorved det bliver arbejdsintensiv og dermed også en bekostelig proces. Ved i højere grad at anvende maskiner og anden automation, vil den manuelle arbejdsbyrde mindskes, og priserne kan blive konkurrencedygtige med anden animalsk protein.
Teknologisk Institut tilbyder:
- Undersøgelse af ressourcer (fx spildstrømme) som substrat til insektproduktion
- Biologisk og mekanisk procesoptimering og automatisering i laboratorie- og pilotskala
- Afklaring af lovgivning og myndighedskrav (foder, fødevarer, nonfood)
Projekter
Se mere
- Insekter konvertere fødevarerester til værdifuldt foder
- Vi skal producere insekter til middagsbordet
- Kan insekter konvertere organisk husholdningsaffald til værdifuldt minkfoder?
- Ny type landbrug: Insekter skal blive til foder og fødevarer
- 40.000 orme flytter ind i robotinnovationshallen