Laboratoriet for energieffektivitet - Professionelle og kommercielle køle- og frysemøbler
Vælg side
Kravene til professionelle og kommercielle køle- og frysemøbler strammes i takt med at behovet for mere energieffektive produkter stiger. Eksempelvis udgør professionelle køle- og frysemøblers energiforbrug en stor del af den samlede efterspørgsel på el i EU, og der er væsentlige muligheder for at reducere energiforbruget.
Teknologisk Institut er akkrediteret til test af professionelle og kommercielle køle- og frysemøbler i henhold til EN/ISO 23953 og EN 16825.
Professionelle og kommercielle køle- og frysemøbler omfatter alle typer for opbevarings- og udstillingsmontrer i forskellige former og størrelser og med flere funktioner, f.eks. flaskekølere med glasdøre, ølkølere, vinkølere, minibarer til hoteller, iskølere, åbne flaskekølere med gardin, og professionelle vinkølere samt professionelle køle- og frysemøbler til professionelle køkkener - og meget mere.
Laboratoriet for energieffektivitet udfører akkrediteret prøvning af alle typer for køle- og fryseskabe og apparater. Laboratoriet udfører også evaluering og arbejder med udvikling af design og teknologi.
Få rådgivning om ecodesign og energimærkning samt anvendelsen af de forskellige typer for kølemiddel, f.eks. information om de enkelte kølemidlers egenskaber, herunder fordele og ulemper. Kontakt os og hør mere om dine muligheder.
Case – Impuls salgskøler
Teknologisk Institut har deltaget i et FoU projekt, som havde fokus på udviklingen af en ny energieffektiv impulskøler. Projektet vandt ElForsk-prisen i 2011.
Formålet med projektet var at reducere energiforbruget og anvende naturlige kølemidler i impuls salgskølemøbler, som anvendes i kiosker, tankstationer og supermarkeder.
Impuls salgskøleren, som blev udviklet i projektet, anvender naturlige kølemøbler og bruger næsten kun halvt så meget elektricitet som traditionelle impuls salgskølere. De fleste impuls salgskølere er desuden åbne, hvilket resulterer i et stort energiforbrug, og kølesystemerne er ofte ret ineffektive. Den nye impuls salgskøler bruger 2,2 kWh om dagen, hvor traditionelle impuls salgskølere bruger 4,15 kWh om dagen.
Her kan du læse mere om projektet (link)
Du kan også finde yderligere informationer i projektets slutrapport: (pdf).
Downloads
(produktkort)