Nanomaterialer i plastprodukter
Nanopartikler kan betyde en verden til forskel for dit plastmateriales egenskaber. Tag del i nanoteknologiens fordele i samarbejde med Teknologisk Institut.
Nanoforstærkede plastmaterialer tager over, der hvor traditionel plast må give op. Teknologien viser særligt sin styrke inden for krybeegenskaber, udmattelse og levetid. Med en meget lille tilsætning af nanofillers, såsom nanoclay og carbon nanotubes kan du opnå markant bedre egenskaber i dit plastmateriale.
Hos Teknologisk Institut kan vi opgradere dit plastmateriale til en nanokomposit af meget høj kvalitet. Vi tilbyder teknologien som pilotproduktion, så du i udviklingsfasen kan afprøve nye produktkoncepter og materialesystemer uden at investere i avanceret udstyr. Vi stiller vores eksperter til rådighed, og sammen udvikler vi en nanokomposit, fx ud fra dit eget materiale og en masterbatch. Vi compounderer og analyserer det nye kompositmateriale, så du får det bedste resultat. Processen er kort, da vi har alle faciliteter samlet under ét tag.
Vi har stor erfaring med nanoteknologien, bl.a. på baggrund af vores deltagelse i en række EU-projekter. Vores samarbejde med bilindustrien viser lovende resultater for erstatning af metal med de nanoforstærkede plastmaterialer. Og det er kun et hjørne af, hvad teknologien har at byde på.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med? Center for Plast og Emballage
- tilbyder en unik kombination af udvikling, materialefremstilling ogefterfølgende laboratorietest
- producerer råmateriale og støbte plastemner i pilotskala
- bruger in-house viden og udstyr til at udvikle en nanokomposit af høj kvalitet
- sikrer korrekt dispergering i en dobbeltsnekket compounderingsekstruder
- compounderer råmateriale op til 1.000 kg og sprøjtestøber 0-serier op til 10.000 stk
- leverer ti kilo råmateriale på en uge, når materiale og blandingsforhold er klar
- gør en kompleks proces hurtig og overskuelig