Smagsbeskrivelser af fødevarer
Sensorik i virksomheden
Som fødevarevirksomhed er det vigtigt at udvikle og producere produkter med den ønskede spisekvalitet. Derfor kan sensorik være et vigtigt redskab til at få et større indblik i produktkvaliteten, dels under produktudvikling, dels i den løbende kvalitetsvurdering. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed i gang med at bruge sensorik som et aktivt redskab.
DMRI tilbyder skræddersyede forløb målrettet den enkelte virksomhed, hvor vi hjælper jer med at:
- Komme i gang med at bruge sensorik med jeres eget in-house panel (oprette panel, valg af metoder, prøveforberedelse, databehandling m.m.)
- Optimere igangværende sensorik i virksomheden
- Validere jeres in-house panel op mod et akkrediteret panel med jeres produkter
Akkrediteret smagspanel beskriver dine produkter
DMRI kan tilbyde sensoriske bedømmelser af jeres produkter. Vi har et sensorisk laboratorium, som er akkrediteret under DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025. Vi har et trænet smagsdommerpanel tilknyttet, som har mange års erfaring med at beskrive og bedømme produkter objektivt.
Et professionelt smagspanel kan:
- Beskrive og kvantificere produkternes mest fremtrædende karakteristika
- Sammenligne jeres produkter op mod konkurrenternes
- Sammenligne produkter ved skift af fx procesforhold eller råvareleverandør
Systematisk tilberedning af dine produkter
Det sensoriske laboratorium råder over et stort industrikøkken med akkrediteret udstyr (ovne, kipsteger, sousvide kar m.m.). Vi tilbyder systematiske, standardiserede tilberedningsforsøg, der kan dokumentere ønskede parametre som fx tilberedningssvind.
Vi opsamler data fra tilberedning, tager foto af produkterne m.m., og vi regner gerne statistik på data.
Fødevarestyrelsens smiley-rapporter:
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport for DMRI Pilot plant
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport for DMRI Sensorisk laboratorium
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport for Danish Technological Institute DMRI Equipment