Måling af selvkompakterende betons rheologi
SCC's bearbejdelighed og flydeevne kræver kendskab til mindst to parametre iht. Bingham-modellen, nemlig flydespænding og plastisk viskositet. Et udbredelsesforsøg er ikke tilstrækkeligt til at bestemme disse.
4C-Rheometer kan automatisk bestemme flydespænding og plastisk viskositet af selvkompakterende beton. Systemet er et PC-styret flydesætmål, hvor flydekurven (udbredelse vs. tid) bestemmes ved digital billedbehandling. Flydespænding og plastisk viskositet bestemmes efterfølgende ved at sammenligne med en database af simulerede flydekurver.
Nuværende brugere af 4C-Rheometer:
![]() | BASF Construction Chemicals, Treviso, Italien |
![]() | Consolis Technology, Rusko, Finland |
![]() | Aalborg Portland Group, Aalborg, Danmark |
![]() |
|
![]() | SIKA Danmark A/S, Danmark |
![]() | Teknologisk Institut, Høje Taastrup, Danmark |
4C-Rheometer kan anvendes til:
- Kkvalitetskontrol af SCC på betonfabrikken og byggepladsen.
- Udvikling og optimering af SCC-recepter.
- Forsknings og udviklingsprojekter, fx til at studere effekten af delmaterialer på flydespænding og plastisk viskositet.
Fordelene ved at bruge 4C-Rheometer er:
- Du opnår flydespænding og plastisk viskositet I fundamentale måleenheder.
- Du opnår flydesætmål og t500.
- En måling er gennemført på mindre end 2 minutter.
- Meget brugervenlig samt nem at betjene og vedligeholde.
- Kan benyttes både I laboratoriet og på byggepladsen.
- Testresultaterne er helt uafhængige af operatøren.
Det er ofte udfordrende at designe SCC i forhold til de specificerede rheologiske egenskaber. 4C-Rheometer kan benyttes i forbindelse med receptoptimering som det primære værktøj til at måle de rheologiske egenskaber af testblandingerne. Med information om flydespænding og plastisk viskositet er det meget nemmere at skelne mellem forskellige SCC-blandinger, således at det er muligt at designe betoner med rheologiske parametre, der direkte er målrettet forskellige typer støbninger fx gulve, vægge, brodæk etc.
Eksempelvis blev 4C-Rheometer benyttet til kvalitetskontrol ved en fuldskalastøbning af et motorvejsbrodæk i oktober 2006, hvor det viste sig som et meget værdifuldt værktøj til at kontrollere de rheologiske egenskaber for hvert læs, så det var muligt at kontrollere støbefronten, undgå dynamisk separation og afslutte overfladen med et fald på 3%,
4C-Rheometer kan benyttes til fundamental videnskabelig forskning i de rheologiske egenskaber af SCC. 4C-Rheometer er en nem og effektiv løsning til forskeren, som ønsker at undersøge fx effekten af delmaterialer på de rheologiske egenskaber af SCC og forsøg har vist, at resultaterne korrelerer godt med et BML-viskometer.