Mangel på kloakmestre

Flemming  Springborg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 89.

Mangel på kloakmestre

De senere års stigende regnvandsmængder og de nedslidte afløbssystemer mange steder betyder, at der i fremtiden vil være et stort behov for at få uddannet kloakmestre.

Som autoriseret kloakmester har man næsten eneret på at lave al kloakarbejde i jord inden for skel. Retten gælder både nyanlæg og reparation af gamle kloakker i forbindelse med parcelhuse, og også kloakkerne i forbindelse med etageejendomme og boligblokke er med.

Uddannelse

Uddannelsen til autoriseret kloakmester foregår på Teknologisk Institut i Taastrup, på udvalgte AMU-centre og på visse tekniske skoler. Alle med tilknytning til byggebranchen kan uddanne sig. På AMU-centre varer uddannelsen 15-20 uger på dagkursus.

For de der ikke kan være væk fra en virksomhed så længe, gennemfører Teknologisk Institut kurser uden for arbejdstiden. Rørcentret på Teknologisk Institut gennemfører således hver vinter et aftenkursus på 200 lektioner, der skal forberede kursisterne på den teoretiske kloakmestereksamen. Desuden skal kursisterne gennemføre et 2 ugers praktikkursus, som foregår i dagtimerne.

Murermester Michael E. Larsen, som har sit eget murerfirma i Birkerød,
valgte Teknologisk Institut frem for et AMU-center, fordi han bedre kan passe sin virksomhed, mens han uddanner sig til kloakmester.

- Jeg ville ikke kunne hive 14-16 uger ud af min kalender og være på skolebænken i så lang tid i dagtimerne. Derfor var Teknologisk Institut det bedste alternativ i min situation, fortæller Michael E. Larsen. 

Beskæftigelsesmuligheder

Når man står med sit eksamensbevis i hånden, er der rigtig mange muligheder for beskæftigelse. Der ligger hundredvis af kilometer kloakledninger, der trænger til at blive skiftet. Mange vælger derfor at starte deres egen kloakmestervirksomhed.
Andre bliver ansat som funktionærer i større entreprenørvirsomheder,
hos murermestre, anlægsgartnere eller lignende. Desuden ansætter kommunerne en del kloakmestre som ansvarlige for udførelse af hovedkloakledninger og dele af stikledninger, som de ejer.

- Jeg ønsker at supplere min murervirksomhed med også at kunne udføre kloakarbejde for private og boligselskaber, siger murermester Michael E. Larsen.
Derfor sidder han på skolebænken i yderligere et halvt år, selv om han allerede har en god murermestervirksomhed.