Mangler vi råstoffer til fremtidens byggematerialer?
Hvor meget sand, grus og ler har vi brug for, når vi bygger vores bygninger? Og hvor skal vi få det fra? Er det virkelig så svært at indvinde sand og grus, når vi bor i et land, der er bygget af lige netop dette? Og skal vi ikke blive bedre til at genanvende vores byggeaffald? Ny publikation stiller skarpt på de mange nuancer til disse spørgsmål, for der findes ikke et enkelt svar.
Teknologisk Institut har netop lanceret en publikation om fremtidens byggematerialer. Publikationen er støttet af Grundejernes Investeringsfond, GI, og diskuterer den udfordring, som bygge- og anlægsbranchen kender ganske godt – hvad sker der, når vi løber tør for jomfruelige ressourcer som sand, grus og ler – og hvornår gør vi egentlig det?
Fakta ind i råstofdebatten
En af forfatterne til publikationen er Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder med bl.a. cirkulær økonomi på Teknologisk Institut. Et af de emner som publikationen også behandler, er netop byggeaffald, bl.a. som en løsning og en erstatning af jomfruelige ressourcer.
- I publikationen stiller vi skarpt på de mange nuancer, der er i forhold til råstoffer i fremtiden. En af de ting, som der ikke er tvivl om er, at der ikke findes noget enkelt svar på de her spørgsmål, siger Katrine Hauge Smith, som på trods af det, absolut synes at publikationen er værd at læse.
- Det primære formål med publikationen er at bringe fakta ind i debatten om råstofmangel i byggeriet og give en nuanceret fremstilling af emnet suppleret med en række nøgletal, fortæller Katrine Hauge Smith.
De råstoffer, som publikationen diskuterer, er mineralske råstoffer i form af sand, grus, ler og kalk i Danmark.
- For at kunne svare på om der er råstofmangel i byggeriet, har vi brug for en grundig analyse af 3 fagområder - råstoffer, byggeri og byggeaffald. Selvom vi ikke i denne publikation giver en håndfast konklusion på emnet, så er de forskellige problemstillinger vi diskuterer igennem publikationen, ret interessante, siger Katrine Hauge Smith og fortsætter.
- Vores fælles naturressourcer er ikke ubegrænsede, og derfor er det vigtigt med en effektiv styring af den måde vi bruger vores ressourcer i byggeriet, også dem, der opstår som affald, når bygninger bliver renoveret eller revet ned. Helt aktuelt er det, hvis vi ser på FN’s verdensmål nr. 12, som netop handler om ansvarligt forbrug og produktion. Her er et delmål bl.a., at vi inden 2030 skal have en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer samt, at affaldsmængden skal reduceres og derfor har vi også brug for mere fokus på det her område, siger Katrine Hauge Smith.
Cirkulær tankegang og mangel på data
Selvom genbrug og genanvendelse af byggeaffald ikke kan erstatte al råstofindvinding, så kan det, ifølge Katrine Hauge Smith, reducere trækket på jomfruelige råstoffer. Cirkulær ressourceøkonomi i byggeriet er derfor en vigtig medspiller i forhold til at få en bæredygtig råstofindvinding.
- Der er mangel på valide data, der kan give et præcist indblik i, hvordan råstof- og affaldsstrømme skal styres i fremtiden. Og derfor er data noget af det vi skal have bedre styr på. Der mangler fx data om, hvor mange mineralske råstoffer, der reelt set er tilgængelige. Der er potentielt store mængder af mineralske råstoffer, men muligheden for indvinding afhænger af en prioritering af arealanvendelsen, forklarer Katrine Hauge Smith og tilføjer, at der også mangler data om, hvilke materialer Danmarks samlede bygningsmasse består af, samt hvornår og hvor de bliver tilgængelige som sekundære råstoffer enten ved nedrivning eller renovering.
Publikationen henvender sig til bygge- og nedrivningsbranchen, råstofbranchen samt affaldsbranchen, og Katrine Hauge Smith håber, at publikationen kan hjælpe med at sætte fokus på udfordringen, ikke mindst den om datamanglen, som også vil kræve samarbejde på tværs af brancher.
- Vi ser helt klart et behov for at bruge data og viden på tværs af råstofbranchen, byggebranchen samt affalds- og nedrivningsbranchen. Data om råstoffer, affaldsmængder og byggeriet er opgjort på forskellig vis, hvilke gør sammenligninger mellem de 3 områder svære, slutter Katrine Hauge Smith.