Nye EU ecodesign- og energimærkningsforordninger for salgskølemøbler
I december 2019 blev der publiceret nye EU-forordninger for salgskølemøbler. Forordningerne indfører energimærkning og krav til energiforbrug og omhandler produkterne; supermarkedskølemøbler (både remote og plug-in), flaskekølere, iscremefrysere, kølede automater og ’gelato’-iscremefrysere (til kugler til isvafler).
De nye regler træder i kraft den 1. marts 2021.
Energimærket angiver, hvilken energiklasse produktet har, hvor A er den bedste, og G er den dårligste energiklasse. Kravene for at komme i de bedste energiklasser er meget skrappe. Når ordningen træder i kraft i 2021, vil der formentlig ikke være nogen produkter i de to bedste energiklasser.
Sådan kommer energimærket til at se ud for salgskølemøbler (flaskekølere og iscremefrysere har dog en variant af dette energimærke). Nederst til venstre på energimærket er størrelsen af apparatet oplyst i volumen (automater) eller TDA (Total Display Area, supermarkedskølemøbler og ’gelato’-ismaskiner), hhv. køl og frost. Nederst til højre oplyses temperaturniveauet i kølemøbler (maks. og min.) i hhv. kølemøbler og frostmøbler.
Skærpede ecodesign-kriterier
Ecodesign-forordningen beskriver, at man fra den 1. marts 2021 ikke må sælge produkter med EEI > 100 , og at man fra den 1. september 2023 ikke må sælge produkter med EEI > 80 .
For iscremefrysere er kravene skrappere: Fra den 1. marts 2021 må der ikke sælges produkter med EEI > 80 , og fra den 1. september 2023 må der ikke sælges produkter med EEI > 50 .
Læs mere om bestemmelse af EnergiEffektivitetsIndeks (EEI).
Der er desuden krav til, at man skal kunne adskille komponenter i forbindelse med skrotning af produktet. Man skal endvidere kunne reparere produktet ved at udskifte termostater, startrelæer, printplader, software, temperatursensorer, lamper og tætningslister, og producenten skal kunne supplere disse reservedele i otte år efter produktionen. Der kan hentes flere detaljer om dette i selve forordningen. Der skal ligeledes udarbejdes tilgængelig teknisk dokumentation, som verificerer de oplyste værdier i forbindelse med f.eks. markedsovervågning.
Nye teststandarder erstatter EN23953
Der er i de senere år udarbejdet en række nye teststandarder for de relevante produktgrupper. Tidligere var der én teststandard (EN23953), og denne gælder nu kun for supermarkedskølemøbler.
De gældende teststandarder:
- Flaskekølere: EN16902
- Iscremefrysere: EN16901
- Kolde automater: EN50597
- 'Gelato’-iscremefrysere: EN16838
- Supermarkedskølemøbler: EN23953
Teknologisk Institut har alle disse standarder og har foretaget akkrediterede test efter dem alle – på nær for ’gelato-iscremefrysere’. De forskellige test foregår i klimaklasse 3 (25 °C, 60 % RH) – på nær for iscremefrysere og ’gelato’-iscremefrysere, hvor der benyttes klimaklasse 4 (30 °C, 55 % RH).
Teknologisk Institut har bygget nye testfaciliteter og er således klar til at hjælpe producenter og brugere af salgskølemøbler med at måle energiforbrug og bestemme energiklasse m.m. Derudover er Instituttet også klar til at hjælpe myndigheder med at klarlægge, om produkterne lever op til de nye regler.
Der er en række specialprodukter, som er undtaget. Dette gælder bl.a. selve kølesystemet til remote-anlæg (f.eks. condensing unit), anlæg med levende fisk og skaldyr, vandtanke m.v., hjørnekabinetter samt vinkølere og minibarer. Minibarer og vinkøleskabe er reguleret i EU-forordning-
erne for husholdningskølemøbler.
Dansk produktion af kølemøbler
I Danmark har vi produktion af iscremefrysere hos Elcold i Hobro, af flaskekølere hos Vestfrost Solutions i Esbjerg og af remote-supermarkeds-kølemøbler hos Knudsen Køling i Køge. Der er flere aktører, som sælger og installerer produkterne – bl.a. Superkøl, Vibocold, Carrier, Bundgaard, Vojens Køleteknik og mange andre medlemmer af Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB).
Købere og brugere af supermarkedskølemøbler
Supermarkedskølemøblerne bliver selvsagt købt af supermarkedskæder. Flaskekølere bliver hovedsageligt købt af de to store danske bryggerikæder, som også er distributører af produkter fra de to store multinationale sodavandsproducenter. Bryggerikæderne opstiller apparaterne gratis i supermarkedet, mod at det er deres egne produkter, som sælges fra kølerne. Nogle supermarkeder og kiosker køber dog deres egne flaskekølere uden om disse firmaer. Der gælder noget lignende for iscremefrysere.
Supermarkedskølemøbler: plug-in og remote
Begge typer af supermarkedskølemøbler er udbredt i Danmark. Fordelen ved plug-in-kølemøbler er, at de er forholdsvis billige at installere og fleksible at flytte rundt på. Ulemperne er, at den afgivne varme fra kølesystemet afgives inde i supermarkedet og skal fjernes (især om sommeren). Fordelen ved remote-anlæg er, at de afgiver varmen uden for supermarkedet.
Markedskontrol af kølemøbler
Det er de nationale myndigheder, som er ansvarlige for markedskontrol. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen. Der er dog samarbejde mellem en række lande i EU-projektet EEpliant, hvor der foretages markedskontrol af bl.a. husholdningskølemøbler og professionelle kølemøbler til bl.a. storkøkkener. Noget tilsvarende kan man måske forestille sig for salgskølemøbler i fremtiden.
Markedskontrol foretages ved at indkræve dokumentation for de deklarerede værdier for bl.a. energieffektivitet. Markedskontrol kan også foregå ved at indkalde produkter til test. Hvis produktet fejler ved denne test, indkaldes yderligere tre produkter til test, og hvis disse igen fejler, vil produktet ikke være i overensstemmelse med forordningen, hvilket vil blive meddelt til de andre medlemslande.
Tolerancen ved test: Volumen (eller TDA) må ikke være mere end 3 % mindre end den deklarerede værdi, og energiforbruget må ikke være mere end 10 % større end den deklarerede værdi.
Forordninger for salgskølemøbler vurderes som gode tiltag
Vurderingen er, at det er godt, at der kommer forordninger for salgskølemøbler. Alle aktører har ventet på dette og analyser viser, at der er store potentialer for energibesparelser. Data for salgskølemøbler viser, at de mest energieffektive produkter i dag ligger i energiklasse C og D.
Det vurderes, at implementering af forordningerne vil ”dræbe” mange (og måske alle) åbne kabinetter – det vil sige kabinetter uden glaslåger og -døre. Der har gennem tiden været en stadig diskussion om, at glasdøre og glaslåger i supermarkedskølemøbler vil reducere salget. Tendensen er dog, at flere og flere supermarkedskæder accepterer glasdækning.
Test af salgskølemøbler
Her kan du læse mere om test af salgskølemøber i vores laboratorium:
EU forordninger
Her kan du læse mere om de forskellige EU forordninger på alle EU-sprog: