Nye EU ecodesign- og energimærkningsforordninger for salgskølemøbler - Energimærkning og EnergiEffektivitetsIndeks (EEI)
Energimærkning - skrappe krav for de bedste energiklasser
Nedenstående tabel angiver, hvilken energiklasse produkterne kan opnå i forhold til deres EnergiEffektivitetsIndeks (EEI).
Kravene for at komme i de bedste energiklasser er meget skrappe. Når ordningen træder i kraft i 2021, vil der formentlig ikke være nogen produkter i de to bedste energiklasser.
Bestemmelse af EnergiEffektivitetsIndeks
EnergiEffektivitetsIndeks (EEI) bestemmes på følgende måde:
EEI = AE/SAE
AE: Årligt energiforbrug i kWh
SAE: Standard årligt energiforbrug i kWh.
SAE for en produktkategori bestemmes med følgende algoritme, hvor Y udtrykker størrelsen af apparatet, og konstanterne M og N er karakteristiske for produktkategorien: SAE = (M+N*Y)*365*C*P
Der er indført en faktor P, som er 1,0 – på nær for plug-in-supermarkedskølemøbler, hvor P = 1,10. Det vil populært sige, at plug-in-supermarkedskølemøbler må forbruge 10 % mere end remote-kølemøbler.
Der er indført en faktor C, som vil være 1,0 – på nær for visse supermarkedskølemøbler og automater. Faktor C korrigerer for temperaturklasser og ligger i området fra 0,82 til 1,15. Se flere detaljer om dette i selve forordningen.
Størrelsen af apparatet, Y
For flaskekølere, iscremefrysere og automater benyttes volumen i liter. For flaskekølere er det bruttovolumen (Gross volume), mens det er nettovolumen for iscremefrysere og automater. Flaskekølere og iscremefrysere beregnet til varmt klima har lov til at forbruge lidt mere energi. Se flere detaljer i forordningen.
For andre produkter (supermarkedskølemøbler og ’gelato’-ismaskiner) benyttes TDA (Total Display Area) i m2 (i stedet for volumen).
EU forordninger
Her kan du læse mere om de forskellige EU forordninger på alle EU-sprog: