Optimal udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehuse - Anbefalinger og gode råd

Hvilket system skal jeg vælge?

Først skal du fastlægge hvilket system du skal have: Har du et eksisterende solcelleanlæg med (forholdsvis ny) inverter, så er det system 1.
Starter du fra bunden, og skal til at købe både solcelleanlæg og batterisystem - eller står din eksisterende inverter til udskiftning, så vil system 2 være aktuelt.

Køb det hele samlet – kend dit el-forbrug

Både batteri og inverter findes på markedet – men det kan være en udfordring af få det til at fungere optimalt sammen. Derfor er anbefalingen: Køb batteri, inverter og styring af samme firma, så man sikrer, at det er dimensioneret til samme forbrug og leverance fra solcelleanlægget, og så man sikrer, at delene ”forstår” hinanden. Det vil sige, at det er ikke markedsmodent før der er firmaer, der leverer hele pakken.

Effektstørrelse på inverter

Effektstørrelse på konverter fra AC (vekselstrøm til jævnstrøm) til DC (hvor man har et eksisterende solcelleanlæg med inverter) skal passe til forbruget. Dvs. få fastlagt forbruget, så der kan vælges en inverter/lader, med høj del-virkningsgrad og lavt tomgangstab. 30 % af tabet finder sted, når inverter er ubelastet. Det er få timer, hvor den kører med fuld effekt, så det er en god idé at underdimensionere inverter i forhold til solcelleanlæggets maksimale effekt samt det maksimale forbrug.

• AC/DC-batterikonverter op til 3,6 kW er tilstrækkelig i 6 kW PV-anlæg, hvis det er en én-faset type (billigst, men ikke optimal for afregningsgruppe 4)

Mål på tre faser

Vi anbefaler tre-fasede løsninger til danske husstande. Når den indbyggede måler i inverter/lader, kun måler på én fase, er det for upræcist, når man skal styre, om der skal leveres strøm til forbrug fra batteriet, og det har betydet en konstant afladning af batteriet – selvom der ikke var forbrug. En tre-faset måling ville formodentlig have afværget dette. En tre-faset batterikonverter er således at foretrække, især til større anlæg og gerne ved afregningsgruppe 2.

Batteriets størrelse

En teknisk og økonomisk fornuftig batteristørrelse er på cirka 1 kWh effektivt batterilager pr. kW installeret PV-effekt.

Alternativt kan batteriet dimensioneres til at dække natforbruget af el, hvis dette er kendt.

Effektivitet – samlet cyklus-effektivitet

Samlet effektivitet er ca. 75 - 80 %. Dvs. hvis der leveres 100 kWh som vekselspænding til batteriet fra solcellerne (men heri er ikke regnet effektiviteten på den eksisterende vekselretter fra solcellerne) – så leveres 75 - 80 kWh tilbage til forbrug fra batteriet. Dette er ved et forbrug på 11,4 kWh pr. døgn svarende til 4.000 kWh årligt, hvilket er et meget typisk forbrug for en dansk familie. Det største tab ligger på konvertering fra AC/DC og omvendt, mens batteriet som sådan har en virkningsgrad på ca. 97 % (ved system 1).

Virkningsgraden bliver ikke dårligere ved stærkt dynamisk kørsel (stærkt varieret forbrug i familien eller varieret sol-input).

(Set i forhold til normale nettilsluttede solcelleinvertere, er tabene ret store, blandt andet fordi der sidder en transformator i enheden, hvorimod de fleste moderne solcelleinvertere er transformerløse. Der er også større tab i systemer med lav DC-spænding som det er tilfældet her (50 V). Der er fx et tomgangstab på ca. 20 W.)

Til teknikeren

• Simple strømtænger er ikke så velegnede som ægte energimålere, når det gælder om at minimere import/eksport fra solcelleanlæg til nettet.
• Set i forhold til normale nettilsluttede solcelleinvertere, er tabene ret store, blandt andet fordi der sidder en transformator i enheden, hvorimod de fleste moderne solcelleinvertere er transformerløse. Der er også større tab i systemer med lav DC-spænding som det er tilfældet her (50 V). Der er fx et tomgangstab på ca. 20 W.