Pilotproduktion af emballager - Papirfabrik
Vælg side
Teknologisk Institut har i 2017 åbnet en mini pilot papirfabrik. Den lille papirfabrik kan fremstille alle typer af 2D og 3D emner i alle typer af fibre. Papir er det mest almindelige råmateriale. Teknologisk Institut kan fremstille emballager i helt nye papirfibre og også bruge genvundet papir fra mange forskellige kilder, fx gamle aviser, brugte emballager osv.
Papir og pap emballage kan også fremstilles ud fra andre naturlig fibre. Disse fibre kan komme fra alternative kilder fx græs, halm og andre restfibre.
Formomkostningerne har indtil nu været en væsentlig forhindring for at udvikle fiber emballager. Teknologisk Institut har udviklet en ny og fleksibel metode til at reducere formomkostningerne især for net-formen, der for mange har været en væsentlig økonomisk binding. Med Teknologisk Instituts nye teknologi er det muligt hurtigt løbende at gennemføre tilpasninger og forbedringer efter at have afprøvet en pilotserie.
Papirfabrik med eksempler på emballagetyper og fibermaterialer
Fiberemner i en hidtil uset kvalitet.
Fibrene kan formes i næsten alle typer af former og emner. Overfladen er slet ikke den gamle æggebakke, som mange forbinder med formstøbt pap. Formstøbte fibre kan have en overflade, som mere minder om trykstøbt plast eller metal. Emnerne kan både være bionedbrydelige og vandstabile, samt have en tæthed som er bedre end mange andre materialer.
Formstøbt fibre er ofte meget stærkere end tilsvarende plastemner og vejer omkring det halv og koster tilsvarende mindre end samme emne i plast. Derfor har fiber-teknologien både store muligheder til emballage og til mange andre funktioner.
Helt formsæt med tilhørende fiberemballage
Se video