Plantebaseret fødevaresikkerhed
Har du styr på fødevaresikkerheden af dine plantebaserede produkter?
Forstå hvad der påvirker sikkerheden, og hvordan det håndteres
Arbejder man med plantebaserede produkter, er der - som for alle andre fødevarer - krav til fødevaresikkerheden. Udfordringen her, når animalske ingredienser erstattes af plantebaserede råvarer, er at forbrugeren typisk forventer at produktet kan anvendes på samme måde, er lige så sikkert at spise, og har samme holdbarhed som de produkter de erstatter. Men det er sjældent tilfældet.
Introduceres nye råvarer, risikerer man også at introducere nye risikofaktorer – nye sygdomsfremkaldende bakterier, andre kemiske reststoffer og nye allergener. Samtidig kan holdbarheden ændres markant.
Kaster man sig ud i nye planteråvarer (f. eks. nye plantesorter, andre plantedele, udnyttelse af sidestrømme), eller forarbejder på nye måder, kan der opstå udfordringer med at få det godkendt til fødevarer i fht. novel food reglerne og korrekt mærkning.
Hos Teknologisk Institut er vores specialister altid opdateret på gældende regler i Danmark, Europa og USA indenfor fødevaresikkerhed, mærkning og anprisninger. Vi er fortrolige med krav og standarder til styring af fødevaresikkerhed, og kan rådgive dig i hvad du skal overholde i forbindelse med håndteringen af dine råvarer og produkter.
Vi er altid behjælpelige med rådgivning i forhold til fødevaresikkerhed, mærkning og allergener.
Få specialiseret hjælp til:
- Vurdering af hvad der kan påvirke fødevaresikkerheden i dit produkt, og hvordan det kan forebygges
- Hjælp til bestemmelse eller optimering af holdbarhed
- Vurdering af om din mærkning lever op til gældende lovgivning
- Rådgivning, træning og sparring i ledelsessystemer til styring af fødevaresikkerhed i din produktion (HACCP, FSSC 22000, ISO 22000, BRCGS, IFS, GMP/PRP/GHP)
- Løbende sparring og opdatering indenfor HACCP, mærkning og allergenhåndtering ved deltagelse i en af vores faglige netværksgrupper
Læs mere om hvad vi kan hjælpe med indenfor Plantebaserede fødevarer: