Projekt - CO2 optagelse gennem betons livscyklus - Baggrund

Når beton er i berøring med atmosfærisk luft sker der en karbonatiseringsproces, hvori der forbruges CO₂. Denne optagelse sker dels i betonoverflader i kontakt med luften og i særdeleshed, når betonen nedknuses og deponeres i forbindelse med nedrivning af bygværker. Processen bidrager derfor positivt til betons CO₂-regnskab i løbet af en hel livscyklus.

Cirka halvdelen af CO₂ emissionen fra cementklinker-produktionen stammer fra kalcinering af kalk, dvs. en proces, hvor kalk brændes og CO₂  frigøres til atmosfæren. Teoretisk set kan den hærdnede beton optage ca. den samme mængde CO₂ i karbonatiseringsprocessen, som der er frigjort under kalcineringen. Betons evne til at optage CO₂ og hastigheden hvormed det foregår afhænger af flere parametre, herunder betontypen og -kvaliteten samt betonens anvendelse og eksponering.

Der mangler dokumentation for på hvilken måde og i hvor høj grad karbonatiseringen kan inkluderes i betons CO₂ regnskab, eksempelvis ifm. livscyklusanalyser. Specielt mangler der viden om CO₂ optaget af nedknust beton.

Konsekvensen af den manglende dokumentation er, at betons CO₂ emissioner i dag regnes for høje. Dette har indflydelse på den offentlige CO₂ politik, på kriterier for miljømærkning og for valg af materialer ud fra miljøhensyn.

Derfor er der et behov for en bedre forståelse af betons CO₂ optag igennem hele livscyklus og for at fremskaffe troværdige data om den korrekte CO₂ emission fra betonkonstruktioner.