AgrifoodTEF: Vi tester og gør pålidelig AI- og robotteknologi klar til markedet

Alea Louise Scovill

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 91.

I EU-samarbejdet AgrifoodTEF tester vi AI- og robotteknologi. Målet er at accelerere udviklingen af ​​pålidelig og sikker AI- og robotteknologi i Europa.

AgrifoodTEF: Vi tester og gør pålidelig AI- og robotteknologi klar til markedet

Projektperiode 2024 - 2027
Projektet er støttet af: Europa-kommissionen

Teknologisk Institut leverer test- og forsøgsfaciliteter samt viden og ekspertise, så AI- og robotteknologi bliver afprøvet, verificeret og gjort klar til markedet. Det giver mulighed for udvikling, optimering og grøn omstilling.


Kunstig intelligens har et stort, uudnyttet potentiale til at modernisere og optimere landbrugs- og fødevaresektoren og for at forbedre vores samfund. Fx til at reducere energiforbrug, minimere brug af sprøjtemidler og optimere dyrkningsprocesser.

For at nå dertil, stiller det dog store krav til test og udvikling af sikre og pålidelige AI- og robotløsninger.

Danske virksomheder, som ønsker at modne ny AI-teknologi til agroindustrien, kan nu få hjælp fra Teknologisk Institut via EU-samarbejdet AgrifoodTEF.

Hvem kan deltage?

AgrifoodTEF er et tilbud til AI- og robotvirksomheder i agroindustrien i Danmark og Europa.

Teknologisk Institut leverer test- og forsøgsfaciliteter samt viden og ekspertise, så ny AI-teknologi bliver afprøvet, verificeret og gjort klar til markedet. Som deltager får man bl.a.  adgang til Teknologisk Instituts avancerede udstyr, hvor man kan afprøve teknologier.

AgrifoodTEF betyder, at virksomhederne kan spare udviklingstid og omkostninger samt minimere risici ved at få testet og afprøvet deres AI- og robotteknologi af eksperter i Teknologisk Instituts robotlaboratorier og under virkelige forhold.

Målet er at accelerere udviklingen af ​​pålidelig og sikker AI- og roboteknologi i Europa.

Teknologisk Instituts europæiske netværk gør det muligt at arbejde og teste på tværs af grænser uden at gå på kompromis med kvaliteten og lære både på egen hånd og i samarbejde med andre i branchen.

Om AgrifoodTEF

AgrifoodTEF er et europæisk initiativ, hvor en række test- og forsøgscentre (TEF’er) bliver etableret i Europa fra 2023-2027. 34 partnere fra 9 lande er lige nu del af AgrifoodTEF.

AgrifoodTEF er en af ​​fire store test- og eksperimenteringsfaciliteter, og AgrifoodTEF fokuserer på agroindustrien og på fem centrale sektorer: Agerbrug, skovbrug, gartneri, husdyrbrug og fødevareforarbejdning. De tre andre TEF'er dækker smarte byer, sundhed og fremstilling.


Vil du vide mere

- Besøg den officielle hjemmeside for AgrifoodTEF