Automatisk registrering af dyrevelfærd på slagtedagen - AP1 Udvikling af automatiseret registrering af dyrevelfærdsparametre

De vigtigste nye output:

•Simuleringen af drivgangen er nu gennemgået sammen med relevante medarbejdere mhp. at sikre, at simuleringen stemmer overens med forholdene i praksis.

•Der er gennemført undersøgelser i en mekanisk drivgang mhp. at få en status på hyppigheden af hændelser med dyrevelfærdsmæssig betydning – herunder forekomst af lågestop.

•Forhold fundet i forbindelse med observationerne gav anledning til at teste en ekstra indstillingsændring i drivgangen, der kan forbedre  dyrevelfærden. En sammenligning mellem en simuleret drivgang med nuværende indstillinger og en simuleret drivgang med 2 nye (dyrevelfærdsmæssigt optimerede) indstillinger viser en mindre tidsbuffer i drivgangen med de nye indstillinger. Men der er stadig en overkapacitet, og dermed vil det antageligt kunne lade sig gøre at køre systemet under større hensyn til dyrevelfærd med det nuværende produktions-flow. Hertil kommer, at hvis de nye indstillinger reducerer lågestop (som forventet), vurderes kapaciteten at være tilsvarende.

•Model, der via vision skal finde og tælle grisene i drivgangen, er klar. Der annoteres forsat for at gøre den mere robust.

De næste store aktiviteter i projektet:

•Projektet er blevet forlænget og er nu en AP i SAF-projektet om dyrevelfærd på slagtedagen (med opstart i 2022), der særligt har fokus på bedøvelsesforløbet.

•Der skal ske en afgrænsning og en prioritering af arbejdet i denne AP i samarbejde med kødindustrien, så det sikres, at vi får optimal udnyttelse af resultaterne ift. til at støtte op om det samlede projektmål.

De vigtigste nye output er:

•Sammenligning mellem en simuleret drivgang med nuværende indstillinger og en simuleret drivgang med nye (dyrevelfærdsmæssigt optimerede) indstillinger er gennemført. Der er en mindre tidsbuffer i drivgangen med den nye indstilling, men der er stadig en overkapacitet, og dermed vil det antageligt kunne lade sig gøre at køre systemet mere hensigtsmæssigt set i forhold til dyrevelfærd med det nuværende produktionsflow (840 grise/time).

•Der er gennemført observationsundersøgelser på værtsslagteriet (to forskellige dage) mhp. at få en status på hyppigheden af hændelser med dyrevelfærdsmæssig betydning – herunder forekomst af lågestop.

•Model, der via vision skal finde og tælle grisene i drivgangen, er klar– der annoteres forsat for at gøre den mere robust.

De næste store aktiviteter i projektet er:

•Udvikling af algoritmer til at finde:

         -Lågerne i drivgangen

         -Dyrenes retning og hastighed

         -Sammenklumpning af dyr tæt på drivlågen  

•Gennemførsel af en observationsundersøgelse mere på værtsslagteriet

•Vurderingen af potentialet med den ændrede indstilling suppleres med beregninger på basis af de observationer, der foretages på værtsslagteriet.

De vigtigste nye output er:

•Simulering af drivgangen er klar, og første test er gennemført. Sammenligning mellem en simuleret drivgang med nuværende indstillinger og en simuleret drivgang med nye (dyrevelfærdsmæssige optimerede) indstillinger viser, at man får en mindre tidsbuffer i drivgangen med den nye indstilling. Men der er tilsyneladende stadig en overkapacitet, og dermed vil det formentligt kunne lade sig gøre at køre systemet mere dyrevelfærdsmæssigt i samme tempo som nu. Der mangler dog verificering af enkelte forhold.

•Algoritmer fra projektet ” Automatisk kontroloptælling af grise ved aflæsning” kan anvendes til at finde grisene i drivgangen. Der er nu opsat supplerende kamera i drivgangen, og dataadgang er netop etableret. Disse data er nødvendige for den videre algoritmeudvikling. Udviklingen foregår agilt med løbende vurderinger af, hvad der skal til for at få et funktionelt system. 

•Forsøgsplanlægningen til at belyse den dyrevelfærdsmæssige betydning er i gang.

•Praktiske forhold og økonomi ift. at lave observationer inde i bedøveren er undersøgt. Der vil være betydelige omkostninger til udstyr, og det er en tidskrævende proces. Men det vurderes fortsat, at dette er en væsentlig del af projektet og meget relevant.

De næste store aktiviteter i projektet er:

•Simuleringen af drivgangen skal verificeres, og testresultaterne efterprøves.

•Dyrevelfærdsobservationer i drivgangen skal udføres. Dette mhp. at få mere viden om hvilke hændelser med betydning for dyrevelfærden, der ses i drivgangen, og hvor hyppige de er.

•Udvikling af algoritmer og test af algoritmer på metodeniveau.

I 2020 blev projektet afgrænset til to cases:

1. Automatisk kontrol af bedøvelseskvalitet
2. Forbedringer og overvågning i drivgangen

Det vigtigste nye output er, at der nu arbejdes med én case ad gangen. På baggrund af en vurdering af teknisk gennemførlighed sammenholdt med værdien af de foreslåede cases, er det besluttet at prioritere casen om forbedringer og overvågning i drivgangen. Beslutningen beror samtidig på en vurdering af, at det er muligt at nå længere med denne case indenfor projektperioden sammenlignet med casen om kontrol af bedøvelseskvalitet.

Der lægges vægt på, at arbejdet med forbedringer i drivgangen skal holde fokus på dyrevelfærd og forholde sig konkret til effekten på dyrevelfærden. Herunder at effekten af en mere rolig håndtering under drivningen på bedøvelsesforløbet også belyses.

Den næste store aktivitet i projektet er at færdiggøre en simulering af drivgangen, som skal anvendes til at teste potentialet for at optimere indstillingerne i den automatiske drivgang.

Indhentning og vurdering af videodata til udvikling af de algoritmer, der skal aflæse dyrenes bevægelsesmønstre, er i gang. Efterfølgende påbegyndes algoritmeudviklingen.

Idégenerering og udarbejdelse af forsøgsplaner til at sikre fokus på dyrevelfærd er netop påbegyndt.