Bedre drikkevandsproduktion i sandfiltre på danske vandværker

Sanin  Musovic

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 65.

Drikkevandsproduktion

Bedre drikkevandsproduktion i sandfiltre på danske vandværker

Projektstart august 2015. Forventet afslutning december 2016.

De næsten 2.000 store og små vandværker i Danmark bruger sandfiltre til at filtrere grundvand til drikkevand. Sandfiltrene er først for fornyligt identificeret som miljøer, hvor gavnlige mikrober fjerner forureningsstoffer fra grundvandet som ammonium osv.

De fleste sandfiltre kører i dag med ca. 25-40 % af den projekterede kapacitet, som delvis kan tilskrives manglende forståelse af mikrobernes uens behov for næringsstoffer, mineraler og sporstoffer (fx P, Mg, Cu).

Disse stoffer påvirker den metaboliske aktivitet af mikrober og dermed drikkevandsproduktion i de eksisterende sandfiltre. Idet grundvand fra forskellige boringer ofte indeholder varierende mængde af mineraler og sporstoffer, vil en optimalt blanding af indløbsvandet på vandværket før sandfiltrering kunne skabe gunstige forhold for de individuelle mikrobielle grupper og dermed fremme omsætningen.

Selv en relativt lille forbedring i udnyttelse af den mikrobielle kapacitet i sandfiltre vil kunne medfølge en betydeligt forbedring af sandfilterets kapacitet fra f.eks. 30% til 50% af den projekterede kapacitet.

Mål for projektet
I projektet ønsker vi at:

  • udvikle en ny tilgang til forbedring af drikkevandsproduktionen- og kvaliteten på danske vandværker.
  • udnytte de naturligt forekommende næringsstoffer, mineraler og sporstoffer fra grundvandet optimalt for at optimere forholdene for specifikke mikrobielle grupper og fremme sandfiltrenes aktivitet.
  • optimere vandværkernes drift og spare en betydelig del af driftsomkostningerne ved fx at sætte nogle af sandfiltrene ud af drift (op til 30%) eller alternativt undgå etablering af nye sandfiltre.
  • reducere CO2-footprint fra den danske vandsektor.

Deltagere

  • Horsens Vand A/S, Alrøvej 11, 8700 Horsens
  • Ole Texel, administrerende direktør
  • I/S Assentoft Vandværk, Vandværksvej 34, 8960 Randers SØ
  • Anders L. Olesen, formand og Anker Boje, driftsleder

Vil du vide mere