Bionedbrydeligt flokkuleringsmiddel skal begrænse udledningen af uønsket kemi til marker og vandløb

Der bruges store mængder af flokkuleringsmidlet polyakrylamid, når spildevandet skal renses for slam på de danske renseanlæg. Slammet ender senere på markerne – sammen med polyakrylamidet, der er uønsket i naturen. I projektet BioFlok er målet derfor at udvikle et bæredygtigt alternativ, der også kan anvendes af fødevarevirksomheder. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen.

1.500 tons uønsket kemi om året

Der har i de senere år været et stigende fokus på plast i miljøet og på de negative konsekvenser både lokalt og globalt.

Én kilde til plast i miljøet er spildevandsanlæggene, som anvender plasttypen (polymeren) polyakrylamid i store mængder – estimeret 1.500 tons om året alene i Danmark.

Sådan bruges polyakrylamid

Til at afvande slamfraktionen bruges polyakrylamid, der får de mikroskopiske slampartikler i vandet til at klumpe sammen, hvorefter de kan separeres fra i renseanlægget.

Når slammet er afvandet, ender størstedelen – og dermed også polyakrylamidet – på marken og sidenhen i naturen, hvor det enten ophobes eller nedbrydes til mindre komponenter.

Kandidat til REACH-listen over problematiske stoffer

På samme måde vil det rensede vand, som ofte udledes til hav eller vandløb, indeholde en mindre rest af akrylamid. Akrylamid i naturen er højst uønsket, da det er et CMR-stof (dvs. at det besidder carcinogene, mutagene og/eller reproduktionstoksiske effekter). Stoffet er derfor på kandidatlisten over problematiske stoffer under REACH.

- Det er ikke hensigtsmæssigt at sprede plast i naturen, og det er derfor vigtigt for miljøet, at der findes alternativer til polyakrylamid. Det bæredygtige alternativ skal både være effektivt og nedbrydes helt på marken. Vi skal med andre ord sikre, at vi fortsat kan udnytte de næringsstoffer, der er i slammet, men uden at sprede plast til miljøet. Det vil være den eneste rigtige løsning i fremtiden, siger projektleder Gitte Tang Kristensen, Teknologisk Institut.

Flere lande overvejer at følge tysk forbud

I de senere år har en række lande, herunder Tyskland, forbudt spredning af slammet, når der er anvendt polyakrylamid til flokkulering. Derfor afbrændes slammet i stedet. Det betyder et tab af værdifulde næringsstoffer i forhold til at udnytte slammet som gødning. Flere andre steder diskuteres udfordringen politisk. Det gælder bl.a. i Holland, Belgien og Californien.

Der er således et markant ønske om at finde alternativer til polyakrylamid til flokkulering af slam, så spredningen af plast til miljøet undgås, samtidig med at næringsstofferne i slammet kan anvendes til dyrkning af afgrøder.

BioFlok

Projektet BioFlok skal kortlægge, hvordan en god flokkulant ser ud. Hvilke fysiske og kemiske egenskaber skaber en god flokkulerende effekt? Baseret på denne viden skal der udvikles nye bionedbrydelige flokkulanter; om muligt gerne ud fra en biobaseret ressource som fx kartoffelmel fra KMC eller et restprodukt fra Daka Denmark.

De nye flokkulanter skal være bionedbrydelige, og hverken flokkulanter eller nedbrydningsprodukter må være skadelige for miljø eller sundhed. Der arbejdes med flokkulanter både til spildevandsbehandling og i fødevareindustrien. En bionedbrydelig flokkulant vil være attraktiv for fødevarevirksomheder, der ønsker at udvinde højværdi-produkter – fx protein – fra spildstrømme.

Screeningværktøj skal optimere doseringen af flokkulanter

Da flokkuleringsevnen er en afgørende parameter for at vurdere, om en ny bioflokkulant er velegnet, udvikles som en del af projektet også et nyt screeningsværktøj til optimering af flokkulantdoseringen.

Ud over sikre en effektiv screening af flokkulanter i projektet vil værktøjet være særdeles relevant for spildevandsforsyninger og andre brugere af flokkulanter.

Stor efterspørgsel – også i fødevarebranchen

Arbejdet med at udvikle en bionedbrydelig flokkulant foregår i et samarbejde mellem Aquarden Technologies, Teknologisk Institut, Hjortkær Maskinfabrik, DIN Forsyning, Hillerød Forsyning, KMC og Daka Denmark.

Hos Aquarden vurderer COO Tore Svendsen, at et miljøvenligt flokkuleringsmiddel vil have et stort markedspotentiale:

- Både i Danmark og i udlandet er der efterspørgsel efter miljøvenlige flokkulanter. Det gælder i spildevandsbranchen, men også fødevarevirksomheder er interesserede. Med et effektivt bionedbrydeligt flokkuleringsmiddel kan virksomhederne udvinde fødevareegnede stoffer fra deres procesvand – så de skaber værdi af noget, de i dag betaler for at komme af med. Det vil give mening både miljømæssigt og forretningsmæssigt.

FAKTA OM PROJEKTET

Projektnavn

BioFlok (Bionedbrydelige flokkulanter)

Projekttype

Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- Demonstrationsprogram (MUDP)

Tidsramme

Januar 2020 – december 2021

Vigtigste fokusområder

Udvikling af bionedbrydelige flokkulanter med god flokkuleringseffekt

Vigtigste miljøgevinster

Undgå spredning af plasten polyakrylamid (CMR-stof) til miljøet

Understøttede FN-verdensmål

Projektdeltagere

• Aquarden Technologies ApS
• Teknologisk Institut
• Hjortkær Maskinstation A/S
• DIN Forsyning
• Hillerød Forsyning
• KMC
• Daka Denmark A/S