Byens bygninger – med fokus på facader og indeklima
Aktivitetsplan nr. E 2 - 2019-2020
Urbaniseringen er en af de mest markante megatrends, både nationalt og globalt. Alene i Københavns Kommune skal der bygges knap 5000 boliger årligt frem til år 2025 og tal fra Dansk Byggeri viser, at 27% af den danske befolkning vil bo i de fire største byer i 2025.
Urbaniseringen betyder, at der i byerne skal bygges og renoveres hurtigere, billigere og med højere produktivitet. Byens bygninger bygges tæt, højt og hurtigt - og det stiller især krav til facadens lethed – herunder de materialer, der anvendes i facaden – og enkle monteringsløsninger. De skærpede energikrav der i dag stilles til byggeriet, medfører et behov for mere komplekse facade- og renoveringsløsninger, hvor brugen og sammensætningen af nye materialer og ny teknologi i facaden skal nytænkes. Løsningernes kompleksitet udfordrer byggetraditioner og praktiske erfaringer samtidig med, at anvendelsen af nye materialer øger risikoen for dårligt indeklima og flere fejl og mangler i udførelsen. Også de seneres års fokus på at bygge tæt og energivenligt har medført et behov for fornyet viden om indeklimaet i byens bygninger.
Teknologisk Institut har i foråret 2018 interviewet 359 danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i undersøgelsen ”Fremtidens teknologier i danske virksomheder” . Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje virksomhed frygter, at tætte bygninger vil give dårligt indeklima, og at anvendelse af komplekse materialesammensætninger vil betyde dårligere holdbarhed eller vanskeligheder ved ombygninger. Undersøgelsen peger således på et behov for metoder, simuleringer og test til udvikling og dokumentation af lette facadeløsninger samt dokumentation af emissioner fra byggevarer til indeklimaet.
Teknologisk Institut sætter derfor i denne aktivitetsplan fokus på de udfordringer og problemstillinger, som præger ”byens bygninger” – inde og ude – herunder specifikt, at urbanisering og fortætningen i byerne ikke sker på bekostning af et sundt og godt indeklima samt kvaliteten og holdbarheden af ”byens bygninger”.
Aktiviteten vil køre i 2 spor:
Lette og holdbare facadeløsninger
Målet med dette spor er, at sikre udvikling og dokumentation af lette og holdbare facadeløsninger der, udover traditionelle energikrav, i højere grad er med til at sikre godt indeklima og en effektiv byggeproces Fokus for aktiviteterne er lette facader eksempelvis af træ, glas og beklædningstegl, da lette facader er mest aktuelle i forbindelse med højt byggeri og renovering i byer, da de er nemme at transportere og håndtere på en byggeplads.
Optimeret indeklima med fokus på luftkvalitet
Målet med dette spor er at opbygge viden og dermed udbygge serviceydelser om, hvordan afgasning fra materialer påvirker luftkvaliteten i byens bygninger. Der er fokus på emissioner, da der – i halen på et relativt stort fokus på at bygge tæt og energivenligt de seneste år – i stigende grad er behov for ny viden om indeklima og luftkvalitet i byens bygninger. Derudover tager aktiviteten afsæt i, at der som led i urbaniseringen ofte bygges med nye materialer, hvis effekt på luftkvaliteten ikke er dokumenteret.
Gennem resultatkontrakten udvikles derfor både kompetencer, teknologier og serviceydelser inden for de 2 spor. Ydelserne omfatter rådgivning, prøvning og dokumentation af facadeløsninger og luftkvalitet i bygninger, herunder relationen mellem indeklima og materialer anvendt til facader.
Målgruppen for aktiviteterne og de udviklede serviceydelser er byggeriets parter, primært arkitekter, rådgivere, bygherrer, materialeproducenter, systemleverandører og entreprenører. Alle disse faggrupper har hver især deres udfordringer med teknik, design, udførelse samt materialers påvirkning af indeklimaet ved både nybyg og renovering af bygninger med tidens byggematerialer og byggestil. Bygningsejere og administratorer har desuden et øget behov for at kunne dokumentere indeklima og herunder luftkvaliteten i deres bygninger.
Aktiviteten omtalt ovenfor er bl.a. støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.