CLIMARISC - en banebrydende AI-drevet platform til håndtering af klimarisiko i agro-food sektoren

Svend Vendelbo Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 41.

Tørke i kornmark

CLIMARISC - en banebrydende AI-drevet platform til håndtering af klimarisiko i agro-food sektoren

Image by Couleur from Pixabay

Projektperiode 2024 - 2027
Finansiering: Eurostars programmet, Innovationsfonden

Teknologisk Institut er stolte over at være en del af et innovativt samarbejde med Correntics, Cordulus og Eclim gruppen ved Zürich Universitet, der har sikret sig en bevilling på EUR 1,5 millioner fra Eurostars-programmet til projektet CLIMARISC. Projektet sigter mod at udvikle en AI-drevet platform til håndtering af klimarisiko i agro-food sektoren, der tilbyder innovative redskaber til at fremme modstandsdygtighed og understøtte vækst og bæredygtighed.

Kunstig intelligens skal forudsige effekten af fremtidens vejrforhold

Eksempler på anvendelser:

Skal man investere i kaffeproduktionen i Kenya? Her kan man bruge platformen til at vurdere konsekvenserne for kaffe i det vejr som Kenya får i fremtiden.

Kan det betale sig at udvikle mere tørkeresistente vinterhvedesorter i Danmark? Her kan man bruge platformen til at vurdere udbyttetabet til tørke, hvis produktionen fortsætter uden tilpasning.

Klimaforandringerne medfører ændrede og mere ekstreme vejrforhold over tid, hvilket kan resultere i akutte og langvarige forstyrrelser i globale forsyningskæder. Disse udfordringer kan have enorme økonomiske konsekvenser for alle led i forsyningskæden og der er derfor brug for prædiktive værktøjer og tilsvarende handlingsplaner for at styrke agro-food sektorens modstandsdygtighed og klimatilpasningsevne.

I CLIMARISC projektet udvikles værktøjer til risikostyring, der skal muliggøre at interessenter i alle led af agro-food sektoren har mulighed for at forudse, håndtere og tilpasse sig klimarisici, der påvirker deres drift og forsyningskæder.

Helt konkret udvikles der følgende fire elementer:

  • En innovativ klimarisikoanalyse-software til forsyningskæder, der kan forudsige og kvantificere fysiske og finansielle akutte og kroniske risici langs agri-food forsyningskæder. Specifikt vil projektet udvide den nuværende platform ved Correntics.
  • En hyperlokal vejrudsigt-software til at give meget præcise vejrobservationer og prognoser til at støtte gårdhåndtering og virksomhedsinteressenter i agri-food virksomheder. Dette bygger på ekspertise, software og hardware leveret af Cordulus. 
  • Statistiske modeller og sårbarhedsdatabase til at kvantificere virkningen af vejrekstremer på afgrøder vil blive udviklet under ledelse af Teknologisk Institut. 
  • Et Large Language Model (LLM)-baseret risikobegrænsnings- og klimatilpasningsanbefalingssystem til at levere håndgribelige risikobegrænsnings- og klimatilpasningsforanstaltninger og anbefalinger for agri-food aktører. 

Agronomi og matematisk modellering spiller sammen

Teknologisk Institut bringer deres agronomiske erfaring og matematiske modelleringsekspertise i spil for at understøtte CLIMARISC-projektet. Det udnyttes til at udvikle avancerede statistiske modeller, der kan kvantificere effekten af ekstreme vejrforhold på afgrøder og afgrødekvalitet. Viden fra moderne crop simulation modeller integreres i modellerne. Det er modeller som bygger på årtiers forskning i plantebiologi og dermed kan de forudsige afgrødeudbytte ud fra vejret i vækstsæson, jordparametre, og meget andet.

Partnerne

  • Correntics
  • Cordulus
  • The Eclim group at the University of Zürich 
  • Teknologisk Institut