DIGISTONE - Digital betonskærm - Baggrund
Elektroniske skilte langs vejkante og skærme, der anvendes på stationer og i lufthavne, er ved at blive hverdagskost hjulpet på vej af den øgede tilgængelighed af billig display-teknologi. Der er lige nu en enorm interesse fra bystyrer i hele verden efter at få æstetikken ind i bybilledet og begrænse virvaret af digitale skærme.
Det overordnede formål med DIGISTONE er at udvikle en omkostningseffektiv konkurrencedygtig belysningsløsning, der har klare fordele i form af modstand og vedligeholdelse i forhold til den eksisterende teknologi. Det gør det muligt at placere den i øjenhøjde f.eks. når man går langs fortovet eller ved busstoppesteder. Når skærmen er slukket ligner den almindelig beton og bidrager derfor ikke til det ”urbane kaos” som ofte er kendetegnende ved digital reklameskiltning.