DivAirCity - bedre luftkvalitet i fem europæiske byer
Aarhus er blandt pilotbyerne i et 4-årigt EU-projekt, der i fem europæiske byer skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet – og på at gøre byen til et bedre sted at færdes for alle dele af befolkningen.
Luftforurening rammer skævt
– Når projektet kæder luftkvalitet i byer sammen med diversitet, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Vi ved fra udenlandske studier, at der er en sammenhæng mellem ulighed og luftforurening. For eksempel ligger sociale boligbyggerier ofte tæt på befærdede og trafikerede områder, og disse borgere er derfor eksponeret for flere sundhedsskadelige partikler. Så selvom man siger, at alle mennesker indånder den samme luft, så er der videnskabeligt belæg for at påstå, at luftforurening rammer socialt skævt, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut, der er en af projektets centrale videnspartnere inden for luftmåling.
Fem europæiske byer, Aarhus, Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland), deltager i projektet. I alle forsøgsbyer bliver der fokus på at forbedre luftkvalitet og dermed også livskvalitet for en række borgergrupper, der kan være særligt udsatte for luftforurening.
DivAirCity - luftkvalitet og diversitet
Projektet, der er støttet af EU’s Horizon2020-program og har et samlet budget på 10 mio. euro, hedder DivAirCity, der er en sammentrækning af ordene diversitet, luft og by.
Diversitetstankerne i projektet indebærer, at de grønne løsninger i byrummet ikke blot skal forbedre luftkvaliteten, men også fokusere på at skabe bedre og trygge bymiljøer for fx kvinder, unge, ældre, handikappede samt etniske og seksuelle minoriteter. Derfor vil et bredt udsnit af borgere blive taget med på råd i udviklingen af de grønne løsninger.
Udsatte borgergrupper skal inddrages
Borgerinddragelsen bliver faciliteret af Aarhus Kommune, mens DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - og Teknologisk Institut skal sikre, at tiltagene har en dokumenteret effekt på luftkvaliteten i bymiljøet. Endnu er der ikke taget stilling til, hvor i Aarhus de konkrete løsninger skal indføres, men Thor-Bjørn Ottosen håber, at borgerinddragelsen vil føre til nyskabelser på området:
– Et klassisk eksempel på grønne barrierer er en bred og høj hæk, der skærmer borgerne mod partikler fra en befærdet vej. Men hvad hvis denne grønne mur samtidig gør det utrygt at færdes i området om aftenen, når det er mørkt? Der kan borgerinddragelsen måske bane vej for nye innovative løsninger med en bedre forankring i de områder, hvor de skal afprøves, fortæller Thor-Bjørn Ottosen.
400.000 dødsfald om året
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 400.000 europæere hvert år for tidligt på grund af dårlig luftkvalitet. Den forventede levetid forkortes gennemsnitligt med otte måneder som følge af luftforurening. Bæredygtige tiltag som fx grønne barrierer, haver, søer og infrastruktur, der gør det attraktivt at gå og cykle, har en gavnlig effekt på både sundhedsskadelig luftforurening og CO2-optag i bymiljøer, samtidig med at tiltagene skaber bedre livskvalitet for indbyggerne.
Fremskridt i projektet
Levende eksperimenter i de 5 byer
Projektet DivAirCity nærmer sig en vigtig milepæl, hvor byerne Aarhus, Potsdam, Orvieto, Bukarest og Castellon implementerer levende eksperimenter for at afprøve luftkvalitetsløsninger.
Med inklusive løsninger ønsker projektet og byerne at samskabe naturbaserede løsninger og faciliteter, der er tilgængelige og attraktive for alle målgrupper i samfundet uafhængigt af, hvad de måtte have af behov og begrænsninger. Derfor inviteres borgere ind i samskabelsesprocesser for hver af delprojekterne, hvor eksperimenter bliver tilrettelagt og afprøvet. Til det formål har Teknologisk Institut dels bidraget i tilrettelæggelsen af samskabelsesprocesserne, men også med design af metoder til effektmåling.
Måling af sociale og økonomiske effekter
DivAirCity-projektet benytter en række forskellige metoder til at måle de sociale og økonomiske effekter af byernes naturbaserede løsninger (NBS) og interventioner. Her er nogle af de vigtigste metoder og deres anvendelse i forhold til måling af effekterne:
Sociale effekter:
- Registrering af deltagere i samskabelsesprocesserne og deres tilhørsforhold til forskellige målgrupper (køn, alder, etnicitet etc.). Dette vil vise i hvilken grad de forskellige målgrupper er repræsenteret og inkluderet i processen og kan give indsigt i, hvilke tilgange der har bidraget til at få bestemte målgrupper involveret
- Via spørgeskemaer og interviews med deltagere og brugere af NBS'er vil byerne kunne vurdere brugernes oplevelse af områdets tryghed, sikkerhed, tilgængelighed,tilknytning til området samt hvilken værdi det giver brugerne at opholde sig i området. Ligeledes vil byerne via spørgeskemaer kunne vurdere deltagernes opfattelse af deres egen indflydelse på og tillid til samskabelses- og beslutningsprocessen
- Igennem strukturerede observationer af brugere og aktiviteter i NBS-områderne før og efter interventionerne vil byerne kunne dokumentere en effekt på brug og diversiteten af brugerne i NBS-områderne
Økonomiske effekter:
Byerne anvender skemaer til at registrere et estimat af de initiale vedligeholdelsesomkostninger for det afgrænsede område før ændringerne implementeres og ligeledes et estimat efter de gennemførte forandringer. Byerne vil også registrere etableringsomkostningerne for de nye løsninger i området. Samlet giver det byerne et overblik over forskellen på omkostninger før og efter implementeringen som dernæst kan sammenlignes med de resultater og fordele, de nye implementeringer skaber for borgere og byen som helhed.
Med udgangspunkt i interviews med virksomheder om NBS'ens forventede og faktiske effekt på deres omsætning kan byer og projektet få en vurdering af, hvad tiltagene kommer til at betyde for følgende virksomheder:
- Leverandører af fysiske installationer og NBS-løsninger i de dedikerede områder.
- Cafeer, butikker og boder der tilbyder produkter til borgere (forbrugere) placeret i eller i nærheden af de dedikerede områder.
Overordnet set har Teknologisk Institut bidraget til at projektet nu kan indsamle både kvantitative data (registreringer, observationer) og kvalitative data (interviews, spørgeskemaer) for at vurdere NBS-interventionernes sociale og økonomiske effekter på målgrupperne og de lokale områder. Metoderne er designet til at give et nuanceret billede af effekterne fra forskellige vinkler. Disse effektmålinger er naturligvis suppleret af de målinger og beregninger som Teknologisk Institut også bidrager til i forhold til måling og beregning af luftforureningsniveauer før og efter interventioner og i forhold til forskellige transportruter.
Med de omfattende effektmålinger sikrer projektet, at erfaringerne fra de levende eksperimenter kan danne grundlag for fremtidige indsatser mod luftforurening og social eksklusion.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektets titel
DivAirCityH2020
Projektperiode
2021-2025
Projekttype
Horizon2020
Projektsum
10 mio. euro (samlet budget)
Projektbyer
Aarhus (Danmark), Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland)
Formål
Projektet vil vise, hvordan grønne løsninger (Nature Based Solutions, NBS) skabt i mangfoldigt samspil mellem specialister, myndigheder og borgere kan forbedre luftkvalitet og sundhed i fem byer i EU.
Partnere (Aarhus)
Teknologisk Institut
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Kommune
Understøttede verdensmål
Projektets hjemmeside
Dette projekt har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under bevillingsaftale nr. 101003799.