Dyrevelfærd på slagtedagen - AP4. Jævnt flow i hele slagtekæden

Det vigtigste nye output er, at der tidligere på året er gennemført to slagteribesøg med det formål at forstå de reelle praktiske forhold. Der har desuden været en længere proces i forhold til hvilket slagteri, der kan bruges til test og afklaring i 2024.

Det er stadig målet at forstå sammenhæng mellem stop og buffere, så det kan afklares, hvor der med fordel kan udvikles systemer for sikring af et mere jævnt flow i stald, drivgang og bedøver.

Den næste store aktivitet i projektet er, at gennemføre udtræk af registreringer fra det valgte test- slagteri med henblik på at udvikle konceptet for jævnt flow.

Der skal udvikles et måltal og en model for værktøj, der kan vise fyldningsgrader for sektioner i sort ende, der leder mod slagtegangen. Målet er, at personalet omkring flaskehalsen ved bedøveren kan anvende dette måltal aktivt for både at sikre jævnt flow, men også for at undgå huller på slagtegangen.

Det vigtigste nye output er, at der er gennemført to slagteribesøg med det formål at forstå de reelle praktiske forhold. Der er arbejdet på at indsamle datakilder til analyse af hyppighed og varighed af stop i produktionen, som ikke kan udfyldes af den buffer-kapacitet, der allerede findes i sort ende. Analysen kan ses som en traditionel ”flaskehalsanalyse”, hvor bedøveren er en flaskehals. Der skal i sort ende løbende fyldes buffer, der forhindrer huller i produktionen, men dette skal ske samtidig med, at grisene i drivning og bedøvelse også oplever ”jævnt flow”. Grisenes oplevelse af jævnt flow defineres alene ud fra forhold, der har betydning for velfærden af grisene. Første skridt mod målet er at forstå sammenhæng mellem stop og buffere, så det kan afklares, hvor der med fordel kan udvikles systemer for sikring af et mere jævnt flow i stald, drivgang og bedøver.

Den næste store aktivitet i projektet er at indsamle og analysere data fra et slagteri samt definere et koncept, der i 2025 skal udvikles til niveauet for en funktionsmodel.

Det vigtigste nye output er, at det er belyst hvilke datakilder, der er relevante at undersøge nærmere samt, at der er afholdt møder med repræsentanter fra slagterierne. Læringen er bl.a.:

• Jævnt flow er i dag vanskeligt at måle, men konsekvensen af manglende jævnt flow kan måles som uensartet kørsel af bedøver/uensartet hastighed (tid mellem gondoler i bedøveren)

•Forhold i drivgangen, der kan resultere i ujævnt flow, kan måles som opståen af højt lågetryk i drivningen, samtidig med uens tidsmæssig afstand mellem fremføring af lågerne og dermed drivningen af grise mod bedøveren.

Der er endnu ikke en fælles forståelse af ”jævnt flow” og hvornår, der ikke er jævnt flow. Dermed er der endnu ikke et grundlag for at afgøre, hvornår jævnt flow ikke er til stede. Dette forhold adresseres i det videre arbejde.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der gennemføres yderligere slagteribesøg med det formål at forstå de reelle praktiske forhold. Der skal indsamles datakilder til analyse af hyppighed og varighed af stop i produktionen, som ikke kan udfyldes af den buffer-kapacitet, der allerede findes i sort ende.

Analysen kan ses som en traditionel ”flaskehalsanalyse”, hvor bedøveren er en flaskehals. Der skal i sort ende løbende fyldes buffer, der forhindrer huller i produktionen, men dette skal ske samtidig med, at grisene i drivning og bedøvelse også oplever ”jævnt flow”. Grisenes oplevelse af jævnt flow defineres alene ud fra forhold, der har betydning for velfærden af grisene. Første skridt mod målet er at forstå sammenhæng mellem stop og buffere, så det kan afklares, hvor der med fordel kan udvikles systemer for sikring af et mere jævnt flow i stald, drivgang og bedøver.