Eksport af fersk grisekød
Projektet GlobalMeat giver råd til, hvordan eksportører kan holde fødevaresikkerheden og kvaliteten i top og samtidig opnå den maksimale holdbarhed.
Projektet har undersøgt og udarbejdet nogle anbefalinger til den bedst egnede køling og pakning:
- Lav temperatur under udskæring
- Hurtigt flow - ingen mellemlagre
- Oxygenfri emballering - fx vakuum eller skinpakning
- God hygiejne
- Hurtig efterkøl til superkøl - høj luftcirkulation samt -hastighed omkring det enkelte produkt (impingement) frem for frysehus
- Hurtig distribution ved superkøl (temperatur lige over frysepunktet, hvilket for svinekød er -1 til -2°C)
I projektet er det dokumenteret, i en simuleret transport, at fersk, detailpakket svinekød har en holdbarhed på 5-9 dage efter ankomsten til Kina. Hvis produkterne tilmed er skinpakket, præsenterer de sig pænest efter den lange transport.
Læs yderligere i Fødevaremagasinet juni 2016, side 18 (bedst i Chrome) eller kontakt Louise Hededal Hofer.
Projektet "Global Meat - Bæredygtigt svinekød til det globale marked" er financieret af GUDP og Svineafgiftsfonden. Projektet startede i 2014 og slutter med udgangen af 2016.
Udover DMRI er projektdeltagerne Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og den danske kødindustri.