Få testet jeres produkter, overflader og emballage
Få testet kemityper og rengøringsprogrammer i vores nyudviklede testopstilling, der efterligner en fødevareproduktion.
I vores semiautomatiske testopstilling kan vi teste rengøringspræparater og desinfektionsmidler ved simulering af industrielle overflader, emballager samt smudstyper. Tests som disse kan afklare, om produkter har potentiale for anvendelse i fødevareindustrien. Rengøringspræparater og desinfektionsmidler kan testes på forskelligt udstyr, materialer samt emballager og med forskellige smudstyper.
Rent genbrugsmateriale
Få svar på, om rengøringsprogrammer og -produkter har potentiale for anvendelse til industriel rengøring med opretholdt renhedsniveau og evt. reduceret ressourceforbrug. Derudover kan sådanne test fx hjælpe med at fastsætte en rengøringsprocedure for genbrugsemballage til fødevarer, så det sikres, at materialet er tilstrækkeligt rent inden genanvendelse.
Kontakt os for en uforpligtende samtale